Lars Dam Christensen, der ejer Christian Herretøj i Hjørrings smukke Strømgade, er en aktiv mand.
Han er blandt andet formand for Hjørring City Forening og en indehaver, der tager del i det meste i tøjforretningen, som har systue under samme tag.
Tøjmanden i Strømgade er altid god for en snak, og han optræder også gerne og scenevant som model i det flotte herretøj, der kan købes i Hjørrings midtby.
Hvis du vil følge med i, hvordan han – i butikken – skifter påklædning hver eneste dag, skal du som så mange andre hoppe ind på Christian Herretøjs Facebook – og besøge ham og de øvrige spændende butikker i midtbyen. Hjørring har faktisk meget at byde på – prøv det!



