I Olivia Samuels skolepraktik har hun været med rundt i hele huset for at se, hvad de forskellige laver hos 3F Skagerak.
Det drejer sig blandt andet om A-kassen, hvor man hjælper medlemmer, der er på dagpenge og er med til at formidle arbejde.
Dernæst afdelingens socialrådgivere, der hjælper med for eksempel arbejdsskadesager samt er bisiddere i sager om flexjob og førtidspension.
– Jeg har set, hvordan de faglige sekretærer arbejder med sagsbehandling af fagretslige sager, som er alt fra løn, feriepenge eller en, som er blevet sagt op, fortæller Olivia Samuel.
Endelig har hun også set forbundshuset og været med på byggepladsbesøg i København.