De måske sidste rester af vinteren 25/26 smelter i disse dage på Nordværks genbrugsplads Hjørring Øst.
Den store dynge, efterhånden sorte sne, er fjernet fra strategiske pladser i Hjørring for at gøre plads.
En del af den bortkørte sne lander på genbrugspladsen – under haveaffald og ikke småt brandbart – og tiden fjerner alle spor.
Gætterierne om den kommende tids vejr tyder på, at foråret er på vej, og så måske ikke:
Flere ret svage fronter passerer de kommende dage Danmark fra vest og sydvest ledsaget af lidt regn men også lunere luft. I næste uge bygges et højtryk op tæt på Danmark med gode solchancer, men også kolde nætter. Kilde: DMI



