Den yderste mole
Der findes et sted
på den yderste mole
hvor man står helt alene
og lader sig sole
i lyset fra himlen
i lyset fra vand
og i lyset fra klitternes
fygende sand
Der findes et sted
hvor et håb aldrig brister
og der findes et lysglimt
som aldrig vi mister
her yderst på molen
her finder vi fred
imod havets og rummets
uendelighed
En solsort just kaster
flere solnedgangstriller
imens himmelens farver
med tavsheden spiller
her yderst på molen
når dag går på hæld
her vi tilgiver verden
og frigør os selv
Af digter og forfatter Poul Jansen i marts 2026.



