Af Per Kanstrup
Poulstrup
I Danmark har vi et retssystem, der skal sikre borgerne mod vilkårlig sagsbehandling – især i de mest indgribende sager, vi overhovedet kender: Tvangsmæssig bortadoption. Men i Hjørring Kommune virker det til, at man har svært ved at acceptere en afgørelse, når den går kommunen imod.
Sagen om en lille pige fra Vrå er et rystende eksempel. Ankestyrelsen i København har talt og har nedlagt sagen om bortadoption. Alligevel vælger Børne- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nu at genindstille præcis samme sag til Børn og Ungeudvalget.
Hvor bliver retssikkerheden af?
Inden for forvaltningsret findes et grundlæggende princip: En sag kan ikke bare køre i ring. Hvis landets øverste administrative klageinstans har sagt nej, så kræver det væsentlige, nye oplysninger eller ændrede forhold, før en kommune må rejse sagen igen. Man kan ikke bare blive ved med at prøve, indtil man får det svar, man ønsker.
Hvis Hjørring Kommune genoptager sagen uden dokumentation for nye, afgørende forhold, er der ikke tale om socialfaglig vurdering – så er der tale om ulovlig sagsbehandling og manglende respekt for de myndigheder, der skal kontrollere kommunerne.
Barnets tarv eller systemets stolthed?
Vi taler om et barn og en familie, der bliver holdt i en permanent tilstand af frygt og usikkerhed. Det er på tide, at de ansvarlige politikere i Hjørring spørger forvaltningen: Hvad er det for en praksis, vi lægger navn til? Skal Ankestyrelsens afgørelser efterleves, eller er de kun vejledende, når det passer kommunen?
Jeg opfordrer Hjørring Kommune til straks at indstille behandlingen af sagen, medmindre de kan fremlægge de nødvendige, nye beviser. Alt andet er et svigt af retssikkerheden – ikke bare for den lille pige, men for alle borgere i kommunen.
Hjørring Kommune har efterhånden en hel del på samvittigheden! Hvorfor følger og respekterer de ikke loven 🤔
Vi har de politikere vi har stemt på…
At vise handlekraft er at vise magt…
Trist historie, men der er desværre rigtig mange lignende hos Hjørring kommune, der ligger i toppen med hensyn til tvangsanbragte børn.
I går oplevede jeg dog et lille lyspunkt ved et udvalgsmøde, hvor et par forældre uden spor forklaring / årsag skulle fratages ret til samvær
med deres 10 årige søn, som de hidtil har haft den glæde at måtte se i hele 3 timer hver måned hos plejefamilien.
Helt vildt at fratage børn og forældre muligheden for at kende hinanden; men ualmindeligt i en kommune, der tilsidesætter lov og regler.
I går måtte kommunen dog” bide i det sure æble” og droppe planen om at stoppe samvær takket være en dygtig advokat og en fornuftig dommer.
Sejren gjorde forældrene både glade og målløse – de kendte jo kun til brudte løfter og nederlag. Nu forbedres muligheden for samvær med barnet.
– Jeg kunne ønske og håbe, at oplevelsen i går kunne blive begyndelsen til nye og bedre tider for børn og forældre. Forandring tiltrængt!
Utroligt de ikke bare kan følge loven