Aktiviteter efter mørkets frembrud

Igen i år har en hel masse jægere rundt omkring i Danmark, meldt sig frivilligt til at hjælpe med at tælle vildt i hele landet, også her omkring os. Ja faktisk er Nordjylland og især Hjørring Kommune meget flot repræsenteret. Så meget at der tales om det i resten af landet.

Stor ros til de lokale jægere

– Det kan vi godt være stolte af, sagde Regnar Bæk, der er formand for Jægerråd Hjørring, da Jægerrådet havde indkaldt repræsentanter for de frivillige tællelaug i Hjørring Kommune, og andre interessenter, til opstartsmøde tirsdag d. 3. marts.

Danmarks Jægerforbunds projektleder for bestandsovervågning, Sandie Lohse Sørensen, var også til stede. Sandie istemte jægerrådsformandens ros, ved at indlede hendes oplæg med ordene:

– I har lidt en særlig status heroppe. Hvorefter hun fortalte om hendes store arbejde med at få andre egne i landet til at gøre det lige så godt som her.

Elektronisk registrering

Sandie kom for at fortælle om bestandsovervågning generelt men også for at præsentere og demonstrere en ny app, der kan bruges til registrering af vildtet.

Selve tællingerne foregår i perioden fra 1. marts til 15. april, hvor de frivillige, udstyret med kraftige lamper, eller termiske spottere, og kikkerter kører ad fastlagte ruter, med højst 20 km/t, imens de noterer det vildt de ser. Tidligere blev observationerne noteret på detaljerede printede kort, der efterfølgende blev sendt til registrering, men fra i år er det altså muligt at lave en elektronisk indberetning, direkte fra kort i den nye app.

Nataktive arter

De arter der bliver talt er: hare, ræv, rådyr, dådyr, krondyr, grævling, ilder, mårhund, skovmår, husmår, huskat, mink, kanin, odder og ulv. Det er alle nataktive dyr, derfor foretages tællingerne efter solnedgang.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Århus Universitet, Aage V. Jensen Naturfond og Danmarks Jægerforbund. De indsamlede data bruges, sammen med andre data, til at vurdere hvordan det går med bestanden af de dyrearter der tælles. Det er vigtige data, der kan bruges til at sige noget om hvordan naturen klarer sig generelt, samtidig med at man får et vigtigt indblik i de lokale bestande af vildt.

Retvisende data

Tidligere blev bestandsestimater lavet på baggrund af data fra jægernes lovpligtige indberetninger af nedlagt vildt, men de tal er behæftet med stor usikkerhed, da de jo er afhængige af, hvad de enkelte jægere skyder. For eksempel er det ikke længere så almindeligt at spise hare, som det var engang. Derfor bliver der ikke nedlagt så mange harer og antallet af indberetninger er dermed faldet i mange år. Det giver et misvisende billede af, hvor mange harer der faktisk er i naturen. De frivillige der har meldt sig til vildttællinger, tæller levende dyr, hvilket giver et mere retvisende billede af bestanden.

Så ser man i marts og april langsomt kørende biler med kraftigt lys ud til siderne, så er det højst sandsynlig bare nogle flinke folk på frivillig opgave, et såkaldt Citizen Science projekt. Politiet er underrettet og alle bilerne er forsynet med en stor refleks, hvorpå der står ”Vildttælling”.

Mange muligheder for at bidrage

Jægere har flere andre muligheder for at bidrage til bestandsovervågning. Vildtarter og antal af det vildt jægeren har set på f.eks. jagt kan indberettes i Danmarks Jægerforbunds app Jæger. I samme app kan vægten på de svømmeænder jægeren har skudt indberettes.  Tænder fra nedlagte kronhjorte kan sendes ind til aldersbestemmelse. Der foretages agerhønetællinger, og her d. 14. og 15. marts kan man melde sig til landsdækkende kønsoptælling af edderfugle. Alt sammen data, der bruges videnskabeligt til at vurdere bestandssundheden.

T