Det var Eurowind Energys datasystem, som straks registrerede, at noget var helt galt ved møllen på Hirtshals Havn. Straks gik alarmen, hvorefter blandt andet Falck fik meldingen om den brækkede vinge onsdag aften i Hirtshals.
– Det er på ingen måde hverdagskost, fortæller Eurowind Energys kommunikationsdirektør Joachim Steenstrup til TV2 Nord.
I dag starter arbejdet så med at afklare, hvordan vingen kunne knække. Den skal kort fortalt tages ned, hvilket Eurowind Energy gør i samarbejde med Vestas.
Forinden skal man imidlertid have fat i en kran, men den slags store maskiner er ikke nødvendigvis de letteste at skaffe med kort varsel.
– Alle har en interesse i at finde ud af, hvad der er foregået, så det ikke gentager sig og få vindmøllen i drift igen, tilføjer Joachim Steenstrup til TV2 Nord..
kommunikationsdirektør forventer ikke desto mindre, at møllen er i drift igen senest til sommer.
Foto: Presse-fotos.dk.


