Fortuna kan – uanset kampens resultat – ikke bevæge sig hverken opad eller nedad. En lignende ubevægelighed knytter sig til lørdagens modstander, FC Nordsjælland, der hænger fast på ligaens 5. plads.
Ud fra disse kendsgerninger kunne man fristes til at tro, at kampen lørdag ikke ville være i stand til at skabe interesse, men det er en fejlvurdering. De to hold, der mødes kan og vil gerne spille fodbold og det bliver som regel en nydelse at følge et opgør mellem Fortuna og FC Nordsjælland.
Der er også andre interessante aspekter i forbindelse med denne kamp.
FC Nordsjællands cheftræner er Brian Sørensen, som tidligere har været hos Fortuna og vender tilbage hertil fra den 1. juli.
Tre af Nordsjællands spillere har i øvrigt også tidligere været tilknyttet Fortuna.
Det er den rumænske landsholdkaptajn Florentina Olar, den målsøgende Camilla Kur og Amalie Vangsgaard.
Det tre vil ikke tage fløjlshandskerne på, når de møder spillerne fra deres tidligere klub.
I Fortuna-lejren er man også opsat på at gøre lørdagen til en festdag. Det er rammerne til. Fortuna vil, når der kan spilles uden nerver, levere en sprudlende indsats.
Og så toppen af det hele:
DBU ved formanden for kvindeudvalget Mette Bach fra Løkken kommer for at dekorere Fortuna-truppen med bronzemedaljer.
Endnu engang vælger Fortuna at afvikle kampen efter de kendte korona-regler. Koronapas, afstand, afspritning og mundbind, når man ikke sidder.
Der skal købes billetter til kampen via FORTUNAS HJEMMESIDE KLIK HER