Som bedsteforælder har du nu den perfekte mulighed for at skabe uforglemmelige minder sammen med dine børnebørn, når Nordsøen Oceanarium den 14. og 15. marts endnu engang åbner dørene til en weekend med helt særlige oplevelser.
Bedsteforældre og børnebørn får 50 procent rabat på entréen begge dage, og programmet er fyldt med aktiviteter for alle aldre – både dem, der elsker at dykke ned i havets hemmeligheder, og dem, der foretrækker kreative sysler.
Dyst mod hinanden i De Zoolympiske Lege, hvor hele familien kan prøve kræfter med og mod Nordsøens fascinerende dyr.
Og naturligvis kan I også selv tage rundt på opdagelse i udstillingen, samt opleve dykkeren fodre de imponerende hajer og tusindvis af stimefisk i Oceanariet. Sælerne trænes og fodres også to gange dagligt – det er altid et kig værd!
Der er med andre ord noget for alle – store som små. Find det fulde program på nordsoenoceanarium.dk
Alle er hjerteligt velkomne, men husk, at særprisen kun gælder for bedsteforældre og børnebørn denne weekend.


