Af Niels Worup
Tårs
Debatten om pesticider og kunstgødning i dansk landbrug er ofte præget af stærke følelser. På den ene side står ønsket om renere natur, mindre kemi i miljøet og bedre vilkår for biodiversiteten.
På den anden side står et moderne landbrug, der er bygget op omkring høj effektivitet og stabile udbytter. Sandheden er, at mange af de afgrøder vi i dag tager for givet i supermarkedet, er dyrket i et system hvor sprøjtemidler spiller en central rolle.
Afgrøder som vinterhvede, vinterraps og kartofler er i høj grad afhængige af kemisk bekæmpelse af svamp, skadedyr og ukrudt for at opnå stabile og høje udbytter. Kartofler er et godt eksempel. Uden bekæmpelse af kartoffelskimmel kan store dele af høsten i fugtige år gå tabt. I frugtavlen kan æbler uden beskyttelse mod svampesygdomme få så mange skader, at de ikke kan sælges som konsumfrugt.
Rodfrugter som gulerødder og løg er en anden udfordring. De vokser langsomt i starten og kan hurtigt blive udkonkkurreret af ukrudt. Uden effektiv bekæmpelse kan marker i praksis blive overtaget af ukrudt, hvilket gør produktionen økonomisk urentabel.
Det betyder ikke, at det er umuligt at dyrke disse afgrøder uden pesticider. Økologiske landmænd gør det allerede. Men det sker med andre metoder. Mere mekanisk ukrudtsbekæmpelse, større sædskifte, mere robuste sorter og ofte lavere udbytter.
Samtidig er det vigtigt at forstå, at økologisk dyrkning ikke nødvendigvis betyder mindre ressourceforbrug. Når ukrudt ikke bekæmpes kemisk, kræver det langt flere markarbejder med store maskiner. Markerne skal radrenses, harves og bearbejdes gentagne gange. Det betyder et markant højere forbrug af diesel og flere timer med tunge maskiner i marken.
I mange tilfælde kan brændstofforbruget være betydeligt højere end i konventionel drift, fordi maskinerne skal ud i marken flere gange i løbet af sæsonen. Samtidig er udbytterne ofte lavere. Det betyder, at omkostningerne per kilo produceret fødevare stiger.
Netop udbytterne er kernen i diskussionen
Hvis sprøjtemidler og kunstgødning blev forbudt fra den ene dag til den anden, ville produktiviteten i dansk landbrug falde markant. Mindre høst per hektar betyder, at den samme mængde mad kræver mere jord, mere arbejde og flere ressourcer. Resultatet vil næsten uundgåeligt være højere priser på fødevarer.
Forbrugerne ville mærke det direkte ved kassen i supermarkedet. Brød, kartofler, frugt og grøntsager ville blive dyrere, og variationen i kvalitet ville sandsynligvis stige. Flere æbler ville have pletter, flere kartofler ville være mindre perfekte, og nogle produkter ville være sværere at producere i Danmark.
Det er heller ikke kun landbruget der vil blive påvirket. Et totalt forbud mod sprøjtemidler vil også kunne mærkes i hverdagen. Parasitter og skadedyr findes ikke kun i markerne. Mange af de midler der bruges til at bekæmpe lopper, flåter og andre parasitter hos hunde og katte er i princippet pesticider. Uden disse midler ville vores kæledyr i langt højere grad skulle leve med utøj og parasitter, også dit barn der har fået lus. Det samme gælder bekæmpelse af insekter og skadedyr i hjem, stalde og fødevarelagre. Når man taler om at forbyde sprøjtemidler, er det derfor vigtigt at huske, at konsekvenserne rækker langt ud over landbrugets marker.
Der er også en international dimension. Hvis Danmark reducerer produktionen kraftigt, vil en del af maden i stedet blive produceret i andre lande. Det kan betyde længere transport, andre miljøstandarder og i nogle tilfælde mere, ikke mindre, brug af pesticider globalt.
Det betyder ikke, at status quo nødvendigvis er den rigtige løsning. Tværtimod er der gode grunde til at arbejde for mindre pesticidforbrug. Nye plantesorter, præcisionslandbrug, bedre dyrkningssystemer og biologisk bekæmpelse kan alle være en del af løsningen.
Men hvis samfundet ønsker et landbrug med langt mindre kemi, bør vi også være ærlige om konsekvenserne.
Mindre effektiv produktion betyder dyrere mad. Samtidig betyder det, at omkostningerne ved produktionen ikke nødvendigvis bliver lavere. I mange tilfælde bliver de højere, fordi arbejdet i marken stiger, maskinforbruget øges og udbytterne falder.
Det betyder også, at vi må acceptere mere variation i kvaliteten og måske ændre vores forventninger til hvordan fødevarer ser ud.
Derfor er spørgsmålet ikke kun om vi skal reducere brugen af sprøjtemidler.
Spørgsmålet er om vi som samfund er villige til at betale prisen.
Kilder:
