NordsøPosten beder frem mod folketingsvalget mindst én nordjysk kandidat fra hvert af de opstillingsberettigede partier svare på 5 spørgsmål af særlig interesse for os i Nordjylland. Denne gang er turen kommet til Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne.
1. Infrastruktur
Hvilke konkrete forbedringer vil du arbejde for i Nordjyllands infrastruktur – særligt når det gælder offentlig transport, veje og elektrificering af jernbanen?
I Danmarksdemokraterne arbejder vi for et Danmark i bedre balance, hvor man kan bo og arbejde i hele landet.
Det kræver en velfungerende infrastruktur – også uden for de største byer. Den kollektive transport i landdistrikterne er blevet forringet gennem mange år, og den udvikling skal vendes. Regeringens ekspertudvalg om mobilitet i landdistrikterne kom med anbefalinger i juni 2025, som vi mener bør følges op politisk efter valget.
Derudover vil vi udbrede fleksible busser og modernisere loven om trafikselskaber, så løsninger som samkørsel og frivilligbusser kan bruges mere, samt etablere flere mobilitetsknudepunkter, hvor forskellige transportformer kobles sammen.
Samtidig er der behov for flere investeringer i den kollektive transport i landdistrikterne. Det gælder blandt andet de nordjyske jernbaner, hvor vi gerne vil arbejde for, at de – ligesom resten af jernbanenettet – bliver elektrificeret.
2. Sundhedsvæsenet
Hvordan vil du sikre hurtigere adgang til specialiseret behandling i Nordjylland, hvor lange transporttider og ventetider fortsat er en udfordring?
Vi har i Danmarksdemokraterne været med i både sundhedsreformen og aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien, som netop skal sikre stærke sundhedstilbud i hele landet – også i Nordjylland. En vigtig del af løsningen er at bringe flere behandlingstilbud tættere på borgerne, blandt andet via nærhospitaler og hjemmebehandlingsteams.
Samtidig er det afgørende, at alle har adgang til en praktiserende læge tæt på, hvor de bor. Nordjylland står over for særlige udfordringer med lægedækning og ventetider – især i psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at vi styrker kapaciteten i hele landet, så adgangen til sundhed ikke afhænger af dit postnummer.
3. Udfordringen med rekruttering
Hvad er din plan for at tiltrække og fastholde arbejdskraft i landsdelen – både i sundhedssektoren, skolerne og det private erhvervsliv?
I Danmarksdemokraterne arbejder vi for, at man kan bo, leve og arbejde i hele landet. Hvis vi skal tiltrække og fastholde arbejdskraft i landsdelene, kræver det gode rammevilkår for både borgere og virksomheder.
Vi vil styrke Produktionsdanmark og rulle en række af regeringens afgifter tilbage, som rammer virksomheder uden for de største byer særligt hårdt. Samtidig vil vi flytte flere uddannelser ud i landet, så flere unge kan tage deres uddannelse tættere på deres hjemegn.
Derudover vil vi holde hånden under de små skoler i landdistrikterne, som er afgørende for bosætningen. I sundhedsvæsenet er vi også åbne for at se på lokale løntillæg som et muligt redskab til at styrke lægedækningen i områder med lægemangel.
4. Grøn omstilling i det åbne land
Hvordan vil du balancere hensynet til grøn energi (solceller, vindmøller) med hensynet til natur, naboer og lokalsamfund i Nordjylland?
Den grønne omstilling er nødvendig, men den skal gennemføres med omtanke og respekt for lokalsamfundene.
Vi ønsker ikke, at god landbrugsjord plastres til med jernmarker. Vi mener, at solceller skal op på tagene, og vindmøller skal ud på havet.
Med andre ord skal den grønne omstilling være balanceret og have folkelig opbakning: Nej tak til jernmarker – ja tak til mere sund fornuft i den grønne omstilling.
5. Udligning og lokal velfærd
Hvilke ændringer i udligningssystemet vil du arbejde for, så kommuner som Hjørring sikres en mere bæredygtig økonomi?
Danmarksdemokraterne ønsker et opgør med centraliseringsreformer, der spænder ben for livet i landdistrikterne. Derfor er der behov for et udligningssystem, som i højere grad tager højde for de faktiske forudsætninger for at løfte opgaverne i landdistrikterne og sikrer et mere ensartet serviceniveau i hele landet.
Udligningssystemet bør i højere grad afspejle kommunernes reelle udgiftsbehov – blandt andet den voksende gruppe af borgere over 80 år uden for de største byer – og være mere langsigtet og gennemskueligt end i dag.
Link til relateret artikel
