Lørdag den 21. marts klokken 18 inviterer restauratør Mathias Elholm Nielsen, Den Gode Tallerken i Lendum, til fest i Lendum Kultur og Borgerhus med musik af DJ Hannesbo.
Den nye forpagter af spisestedet Den Gode Tallerken i Lendum Kultur og Borgerhus har allerede stor succes med at lave god mad både ud af huset og til arrangementer i forsamlingshuset.
Han vil også gerne bidrage til sammenholdet i lokalfundet og arrangerer derfor festen på lørdag, som han håber på stor opbakning til.
– Jeg laver god mad, og DJ Hannesbo laver god dansemusik fra de gode gamle dage, så der er lagt op til en festlig aften. Tag din kone, mand, kollega, ven eller veninde under armen og kom til den hyggeligste fest i Lendum. Husk danseskoene.
Mathias Elholm Nielsen garanterer for kun 200 kroner en lækker buffet, gode priser på drikkevarer, hvor arrangøren giver den første øl eller vand, samt god musik.
Tilmelding kan ske ved at ringe eller sende en SMS på telefon 42641183.


