Af Christina Lykke
Folketingskandidat
SF
Pensionsalderen og de økonomiske muligheder i den forbindelse er et stort emne i valgkampen. Som SF´er og bosat i en kommune, hvor fysisk krævende jobs gennem generationer har været vores livsgrundlag, er det meget vigtigt for mig at pointere, at de ældres muligheder i dette land fortsat er meget skævt fordelt.
På den ene side har vi – heldigvis – en stor ældrebefolkning, der udover en skrabet folkepension har en egen optjent pension der er så stor, at de reelt selv bestemmer hvornår de vil lade sig pensionere. Det er ikke her SF´s fokus skal rettes.
Det er den anden kategori, de mange der kom på arbejdsmarkedet tidligt, fik de hårde fysisk krævende job i industrien, indenfor bygge/anlæg eller i det utal af ufaglærte arbejdspladser, vi har – og har haft – så mange af i Nordjylland. Folk der ikke har været forgyldt af lukrative pensionsordninger. Mennesker, der efter et hårdt arbejdsliv har ondt i kroppen hver dag de står ud af sengen, og som ikke kan se sig selv arbejde helt hen til pensionsdato, der måske ad åre vil være på den anden side af 70-års alderen.
Vi spiser dem af med ordninger, der enten kræver at man skal løbe spidsrod gennem offentlige visitationer, der nidkært vil efterprøve og afkræve dem den sidste rest af arbejdsevne inden bevilling af enten senior- eller førtidspension. En tung og ofte uværdig vej. Eller en Arne-pension, der som udgangspunkt er et godt tiltag, men som økonomisk slet ikke tilgodeser de omkostninger der er ved at leve i nutidens Danmark.
I SF vil vi til enhver tid arbejde for at forbedre forholdene for de dårligst stillede ældre. På en økonomisk ordentlig og ved svigtende helbred værdig måde. Det skylder vi dem, der har sikret os dagens velfærd. Dem vi har rigtig mange af i Frederikshavn Kommune – og som jeg vil huske, hvis jeg får sæde på Christiansborg!
