Af Christina Lykke
Folketingskandidat for SF
Nordjylland
Alt for mange unge i Danmark står i dag uden for både uddannelse og arbejdsmarked. De bliver ofte omtalt som NEET-gruppen. Unge, der hverken er i job, uddannelse eller træning. Men bag begrebet gemmer der sig unge mennesker med drømme, håb og potentiale – og ofte også med udfordringer, der gør vejen ind i fællesskabet svær.
I Nordjylland ser vi tydeligt konsekvenserne. Mange unge kæmper med faglige udfordringer fra skoletiden, psykisk mistrivsel eller manglende praktikpladser. For nogle er udfordringerne komplekse og handler om psykiske lidelser, diagnoser eller sociale problemer, som gør det svært at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde. Samtidig oplever alt for mange lange ventetider på udredning og hjælp og i den ventetid vokser problemerne sig ofte større.
Det er ikke kun et svigt af den enkelte unge. Det er også et svigt af vores fællesskab.
For samtidig står virksomhederne og mangler arbejdskraft. Vi har brug for både hænder og hoveder i fremtidens arbejdsmarked. Derfor giver det ganske enkelt ikke mening, at så mange unge står udenfor.
Derfor er der brug for handling.
Vi skal skabe flere veje ind i uddannelse, vi behøver altså ikke alle sammen følge den samme vej. Vi mennesker er nu engang forskellige.
Samtidig skal unge med psykiske udfordringer have hurtigere udredning og bedre adgang til den hjælp, de har brug for. Ingen unge skal vente så længe, at deres problemer forværres unødigt.
Vi skal også styrke klub- og fritidstilbud i stedet for at spare på dem. For mange unge er det netop her, de finder fællesskab, tryghed og retning i livet.
Og så skal vi investere i de unge. Flere praktikpladser, mentorordninger og fleksible jobforløb kan være afgørende for, at flere får en reel chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet.
I SF mener vi, at alle unge har ret til en plads i fællesskabet.
Det kræver politisk vilje. Og det kræver at vi lytter til den unge. De skal ikke bare være et navn på en liste men et menneske med en stemme. Det kræver, at vi prioriterer vores unge ikke bare i ord, men i handling.
