Af Helge Jensen
Rakkebyvej 258
9800 Hjørring
Debatten om pesticidrester i dansk drikkevand fylder meget, og landbruget udskammes ofte som hovedsynderen.
Ifølge Nina Cedergreen, professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, overser vi dog en vigtig pointe: Vand er aldrig helt rent – og nogle langt farligere stoffer overvåges slet ikke systematisk.
Hvis man vil smage det tætteste, vi kommer på helt rent vand, kan man købe destilleret vand. Det smager fladt, fordi rene vandmolekyler ikke har nogen egentlig smag. Det grundvand, vi normalt drikker, indeholder derimod mange naturlige opløste stoffer, mineraler og organiske forbindelser, som giver vandet den smag, vi kender.
Moderne målemetoder kan finde selv mikroskopiske spor af kemikalier, men det betyder ikke nødvendigvis fare. Risiko afhænger både af stoffets giftighed og mængden. I Danmark bruges mange ressourcer på pesticidrester som BAM, der ikke hører hjemme i drikkevand, men som heller ikke er blandt de mest akut giftige stoffer.
Samtidig er der stor opmærksomhed på PFAS-stoffer som PFOS, der er problematiske, fordi de ophobes i kroppen og er meget vanskelige at nedbryde. Disse stoffer overvåges i stigende grad, men der er fortsat udfordringer med at få det fulde overblik. PFOS anvendes blandt andet i brandslukningsskum, imprægnering, non-stick-belægninger og fødevareemballage.
Det er påfaldende, at de fleste danskere indtager flere pesticidrester via kosten end gennem drikkevand – især i æbler, pærer, jordbær og vindruer. Det skal dog understreges, at sundhedsfordelene ved at spise frugt og grønt klart overstiger den potentielle risiko.
Pointen er, at debatten let bliver unuanceret. Ifølge flere forskere – herunder Nina Cedergreen – bør fokus være på den reelle risiko frem for udskamning, og på de stoffer, der faktisk kan skade mennesker og miljø.
Vand skal ikke være kemisk perfekt – men sundt, påpeges det.
