Debatten om pyrolyse teknologiens fremtid er de seneste dage taget til i styrke, efter at forskere har blandet sig i diskussionen om anlægget ved Smidstrup i Vendsyssel.
Flere forskere går nu direkte imod Enhedslisten og Alternativets krav om et øjeblikkeligt stop for al pyrolyse i Danmark, som partierne har gjort til en betingelse i eventuelle regeringsforhandlinger, kan man denne fredag læse i Jyllands-Posten.
Baggrunden for konflikten er blandt andet de helbredsgener, som naboer til anlægget i Smidstrup har beskrevet siden driftsstart. Borgerne har fortalt om symptomer som svimmelhed, hovedpine og hudirritationer, og forskere har tidligere anbefalet en midlertidig nedlukning af anlægget, indtil sundheds- og miljøkonsekvenser er bedre dokumenteret.
Nu tager fire forskere fra Roskilde Universitet, Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet imidlertid et markant modsatrettet standpunkt. I en kronik dags dato i Jyllands-Posten beskriver de et fuldt stop for pyrolyse som både fagligt ubegrundet og potentielt skadeligt for Danmarks grønne omstilling. Ifølge forskerne vil et stop sætte milliardinvesteringer på pause, skabe usikkerhed for både kommuner og landbrug og bremse udviklingen af specialiseret teknologi, som Danmark har brug for i den grønne omstilling.
En af forskerne opsummerer holdningen kontant: ”Det er skørt.”
Potentiale i grønnere energi og binding af CO₂
I deres kritik fremhæver forskerne pyrolysens klima- og miljømæssige potentiale. Teknologien kan reducere skadelige stoffer i biomasse og samtidig omdanne det til biokul, som binder CO₂ i helt op til tusind år og kan forbedre jordens frugtbarhed. Desuden producerer anlæggene varme og energi uden brug af fossile brændsler.
Ifølge Klimaministeriet kan der være op mod 70 pyrolyseanlæg i Danmark i 2035. I dag findes blot seks, herunder anlægget i Hjørring Kommune. Ifølge forskerne vil et politisk stop mindske Danmarks mulighed for at udvikle den teknologi, som landets virksomheder og forskningsmiljøer netop nu arbejder intensivt på.
Kritik af ensidig debat
De fire forskere retter desuden kritik mod debatten, som de beskriver som “ensidig”. De mener, at frygt og myter har fået lov at fylde mere end dokumenteret viden. Flere af de forskere, der tidligere har anbefalet et stop, arbejder ikke selv med pyrolyse eller biokul, påpeger de.
Det er blandt andet diskussionen om biokul, der har fyldt. Biokul kan indeholde miljøfremmede stoffer, og Miljøstyrelsen har i et notat peget på potentielle sundhedsrisici. Men de nye forskerstemmer fastholder, at eksisterende forskning peger på, at pyrolyse faktisk reducerer udvaskningen af disse stoffer i forhold til nuværende praksis i landbruget.
Foreløbige resultater fra et forskningsprojekt under DTU og Aarhus Universitet viser det samme: biokul lavet af dansk biomasse udleder færre miljøskadelige stoffer end det råmateriale, det er produceret af.
Smidstrup ikke repræsentativt
Selv om forskerne anerkender naboernes gener i Smidstrup, advarer de mod at bruge anlægget som grundlag for et nationalt stop. Anlægget er det første af sin slags i Danmark, og ifølge forskerne er de tekniske fejl, udfordringer og tilpasninger, der kan opstå i opstartsfasen, ikke unormale i udviklingen af ny grøn teknologi.
Sammenligningen går blandt andet til de første vindmøller og biogasanlæg, som heller ikke var perfekte fra begyndelsen.
Konfliktlinjer op til kommende forhandlinger
Spørgsmålet om pyrolyse kan få politisk betydning i de kommende regeringsforhandlinger, hvor både Enhedslisten og Alternativet har varslet, at et stop bliver et krav, hvis de får indflydelse. Forskerne bag kronikken håber, at politikerne i stedet vælger at fortsætte udviklingen af teknologien sideløbende med løbende kontrol og forbedringer.
Debatten er langt fra slut. Både forskere, naboer og politikere forventes at blande sig yderligere, efterhånden som nye data og målinger fra anlægget offentliggøres.
Læs hele artiklen og forskernes kronik bag betalingsmur her hos Jyllands-Posten.



Skal borgernes sundhed ikke have 1 prioritet og skal tvivlen ikke komme de syge tilgode. Man er vel heller ikke interesseret i at investere milliard beløb i noget der gør folk syge. Der skal måske forskes lidt mere.