Nedtællingen er begyndt til årets Hjørring Dyrskue den 19. og den 20. juni 2026 på Dyrskuepladsen, Halvorsmindevej 31 i Hjørring
Sæt kryds allerede nu ved denne store begivenhed, som hvert år præsenterer både Hjørring, Vendsyssel og det nordjyske landbrug på flotteste vis.
– Tag familien eller vennerne med til to spændende dage, når Hjørring Dyrskue igen inviterer til oplevelser fyldt med dyr, landbrug, fællesskab og hyggelig stemning for hele familien, skriver arrangørerne Agillix, der også arrangerer Fjerritslev Dyrskue.
Agillix er en rådgivningsvirksomhed, som består af 500 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Aalborg, Brønderslev, Fjerritslev, Hobro, Randers og Aars.
På Hjørring Dyrskue kan du komme helt tæt på dyrene, se spændende bedømmelser, gå på opdagelse blandt udstillere, maskiner og opleve den særlige stemning der opstår, når land og by mødes.
Læs mere på www.hjorringdyrskue.dk
NordsøPosten er også i år klar til at fortælle masser af gode historier om Hjørring Dyrskue.
Tusindvis af skoleelever inviteres til oplevelsesrig dag på Hjørring Dyrskue 2026


