Af Rasmus Brændgaard Sørensen
Elev på Hjørring Gymnasium
Kære kommende Folketingsmedlemmer
Jeg hedder Rasmus, og jeg er ærligt talt bekymret for noget, som burde være helt grundlæggende: vores drikkevand.
Vi tager det for givet, at vi bare kan åbne hanen og få rent vand. Men flere steder i Danmark bliver grundvandet presset af pesticider, forurening og overforbrug. Det er ikke bare et problem langt væk, men noget, der også kan ramme os her i Hjørring Kommune.
Det skræmmer mig, at vi risikerer at overlade et dårligere miljø til fremtidige generationer. Rent drikkevand er ikke en luksus, det er en nødvendighed. Alligevel føles det ikke som om, der bliver gjort nok for at beskytte det.
Regeringen bør tage langt større ansvar. Der skal stilles strengere krav til landbrug og virksomheder, der kan påvirke vores grundvand. Der bør også investeres mere i beskyttelse af vandboringer og i bæredygtige løsninger, så vi sikrer rent vand i fremtiden.
Hvis vi ikke handler nu, kan konsekvenserne blive alvorlig!


