Tannisbugt Bio i Tversted Uggerby Pastorat viser tirsdag klokken 19 den otte-dobbelt Oscar-vinder om W.A. Mozarts liv, og det er i instruktørens fuldlængde-version fra 1995
– Med nye puder vil du ikke ”få ondt i bag”, når den ultimative film – om mordlysten misundelse og blankpoleret bedrag – tirsdag glider over Det Store Lærred i sognehuset på adressen Skagensvej 59 i Tversted. Kom 18:45 og få adgang til forårets program for 50 kroner med kaffe og kage, lyder det i invitationen til påske-bio i Tversted.
– Europas berømte komponist-geni ”brød” ikke alene første regel i amerikanernes ”The 48 Laws of Power” om ”aldrig at overgå din overordnede”, men endda alle 10 bud i skandinavernes Jantelov.
– En lærerig, tragikomisk must see-film: en filmskabers fortolkning af den gudsbenådede musikers korte liv (1756-1791) – ja, udtørrede denne menneskelige kanal for overjordisk musik på grund af fravær af omsorg…
Filmudvalgets Peter Wenzel fra Ørnereservatet introducerer klassikeren, der vises i biograf-kvalitet med danske undertekster. Du kan se en forfilm hér…
– PS. Kom til tankevækkende oplevelser i Tannisbugt Bio, hvor vi frem til novembers 10-årsjubilæum går med sjov og alvor ind i temaet: ”Ikke en jante! Hæmmer (den førkristne) Jantelov egnsudvikling i Nordjylland?” på blandt andet følgende datoer klokken 19:
Onsdag den 29. april: Den Oscar-nominerede, romantisk komedie ”Som i Himlen” fra 2005 om livet i 2000’ernes Norrland (præsenteres nok af Søren Selsing) – se trailer hér…
Tirsdag den 26. maj: Det episke drama og Bodilpris-vinderen ”Den enfoldige morder” fra 1983 om livet i Skåne før 1960’ernes Velfærdsstat (indledes af Henrik Hammer) – se trailer på
– og læs yderligere på Tversted-Uggerby.DK/film


