En sule afstedkom langfredag opsigt på Husmoderstranden i Hirtshals. Den store havfugl blev observeret skadet og ude af stand til at flyve.
Det var lokale Henrik Woodpek, som under en sine gåture stødte på fuglen, der var både smuk og majestætisk, men tydelige havde problemer. Hjælp blev derfor hurtigt tilkaldt, så fagfolk kunne tage hånd om den.
At se en sule så tæt på land her er da også usædvanligt, men ikke helt uhørt. Sulen er den største havfugl, man møder i danske farvande. Den ses især langs kysten op mod Skagen. Her følger den fiskestimer tæt på kysten.

Fakta om sulen
- Udbredelse: Sulen yngler i store kolonier i Nordatlanten, bl.a. ved Skotland, Island og Færøerne. I Danmark ses den primært som trækgæst, især i månederne april–november.
- Kendetegn: Voksne suler er let genkendelige med deres hvide fjerdragt, sorte vingespidser og karakteristiske gullige hoved. Ungfuglene er mørkere og får først den voksne dragt efter 4–6 år.
- Størrelse: Vingefang 165–180 cm, længde 87–100 cm og vægt omkring 2,8–3,2 kg.
- Føde: Sulen lever primært af fisk som sild, makrel og tobis. Den jager ved at styrtdykke fra højder op til 30–40 meter og kan nå dybder på over 20 meter.
- Forekomst i Danmark: Store forekomster kan ses under efterårstrækket, særligt ved Blåvandshuk og langs hele den jyske vestkyst op mod Skagen. I nogle år er der registreret titusindvis af suler i danske farvande.
Observationen i Hirtshals står dog som et sjældent, men markant møde med en af de mest spektakulære havfugle i Nordatlanten.


