Af Christian Borrisholt Steen
Politisk seniorkonsulent i KA
Mange nordjyske virksomheder mangler hænder. Det er ikke nyt. Men det er alvorligt og det bliver kun værre i de kommende år. Derfor er det også svært at forstå, at vi ikke bruger de løsninger, vi allerede har.
En ny analyse fra SMVdanmark viser at juniormesterlære, som netop skal give flere unge en praksisnær vej gennem folkeskolen og tættere kontakt til arbejdsmarkedet, langt fra bliver brugt i det omfang, der er lagt op til. Kun hver fjerde kommune lever op til målsætningen om, at mindst 5 procent af eleverne deltager. På landsplan er tallet under 3 procent.
Det betyder i praksis, at tusindvis af unge ikke får den mulighed, som både kan styrke deres trivsel og give dem en retning mod et bedre fremtidigt arbejdsliv.
I Arbejdsgiverforeningen KA, der repræsenterer mere end 1.400 primært små- og mellemstore virksomheder i hele landet, er vi bekymret over udviklingen og synes det er drønærgerligt, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad lever op til målsætningen på området.
For vi ved, at mange virksomheder – også i Nordjylland – gerne vil åbne dørene. De vil gerne tage imod unge, give dem indblik i hverdagen og være med til at vække de unges interesse for en faglært vej. Men det kræver, at der er et velfungerende samarbejde med skoler og kommuner. Og det halter alt for mange steder.
Ser vi specifikt på Nordjylland, er billedet todelt. Nogle kommuner er kommet godt i gang og viser, at det kan lade sig gøre. Men i Aalborg – regionens største kommune – er det stadig kun en meget lille andel af eleverne, der er i juniormesterlære. Det peger på en grundlæggende udfordring, at det her ikke handler om manglende muligheder, men om manglende prioritering.
Alt for ofte bliver juniormesterlære stadig opfattet som et tilbud til de få – dem, der ikke trives i den boglige skole. Men det er en misforståelse, som risikerer at spænde ben for en ordning, der i virkeligheden burde være langt bredere. For mange unge giver det langt bedre mening at lære gennem praksis. At prøve kræfter med praktiske opgaver. At opleve, hvordan det, de lærer i skolen, hænger sammen med virkeligheden. Når den kobling er der, sker der noget med motivationen. Det hører vi også fra flere af vores medlemsvirksomheder.
Samtidig er det en direkte investering i fremtidens arbejdsmarked. For interessen for erhvervsuddannelser opstår ikke af sig selv – den skal vækkes. Og det sker bedst, når unge får konkrete erfaringer. Derfor er problemet heller ikke selve juniormesterlæreordningen. Problemet er, at den ikke bliver brugt systematisk.
Hvis elever og forældre ikke bliver præsenteret for muligheden, vælger de den ikke. Hvis skoler og virksomheder ikke bliver koblet sammen, opstår samarbejdet ikke. Og hvis ingen tager ansvar lokalt, så sker der ganske enkelt for lidt. Det er et kommunalt ansvar der skal tages alvorligt.
Hvis vi i Nordjylland vil sikre både bedre trivsel i folkeskolen og bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft, kræver det, at juniormesterlære bliver en reel mulighed for langt flere unge. Vi ved, at virksomhederne er klar. Spørgsmålet er, om kommunerne er klar.
Christian Borrisholt Steen, politisk seniorkonsulent, Arbejdsgiverforeningen KA og medlem af Uddannelses- & Arbejdskraftudvalget i SMVdanmark.
Det er vigtigt, at der er såvel faglærte uddannelser, som der er mellemlang/videregående uddannelse som den unge kan vælge imellem. De mellemlange/videregående uddannelser kan jo også kobler teori sammen med praksis.
At den unge selv vælger og bestemmer. Oftest har folkeskolen travlt med at de unge skal ud at se de faglærte jobs – det synes da ses fx i Sindal…og det kan da kun være med et for øje at få besat nogle jobs…at få det til at være attraktivt at arbejde indenfor området. Hvorfor? Fordi der er mangel på arbejdskraft indenfor et givent erhverv.
Men det er altså også vigtigt, at den unge også får set andre muligheder, som måske kan give nogle helt andre chancer i livet. Det er vigtigt ikke at stavnsbinde de unge blot fordi der mangler arbejdskraft. Så må man derimod sørge for at gøre det attraktivt i kommunen at vende tilbage. Der skal være et uddannelsestilbud til alle unge også de som er skoletrætte, men måske man skal støtte dem i at vælge den rette uddannelse og vise dem et fremtidsperspektiv vedr. erhvervsuddannelserne kontra en anden uddannelse. Hvad med karriere/lønmuligheder, selv at være med til at bestemme sine arbejdstider, ansvarsområder indenfor jobområdet og hvad med måske en evt. tidlig nedslidning senere hen i livet… Bliver denne info mon givet til den unge, når de vælger en erhvervsuddannelse…man kan da i al fald ikke lægge ansvaret over på de unge, at der mangler arbejdskraft.
Tidligt i folkeskolen skal børnene støttes fagligt, så man ikke ser denne skoletræthed og forældrene skal bakke op omkring deres børns undervisning og læring.
Juniormesterlære er da også en god mulighed for de unge, som selv ønsker dette, men ja denne uddannelsesform skal jo så også virke, ellers er det et svigt af de unge som vælger den.