Af Betina D. Jensen
Byrådsmedlem for Venstre
Hjørring Kommune
Den 9. april 1940 vågnede Danmark op til lyden af tyske fly og tropper, der krydsede grænsen. På få timer var vores land besat. Vores lille land blev fanget i stormagternes konflikt, og en mørk periode i dansk historie begyndte.
Besættelsen blev en tid præget af frygt og afsavn – men også af mod.
For midt i mørket stod mennesker frem. Helt almindelige danskere valgte at sige nej. De trykte illegale blade, hjalp flygtninge, organiserede modstand og risikerede deres eget liv for friheden.
Når vi siger “Aldrig mere 9. april”, er det ikke kun en historisk sætning, men en påmindelse om, at frihed ikke er en selvfølge. At vi skal værne om demokratiet, og at fred i Europa ikke er noget, vi kan tage for givet.
I dag – 86 år senere – lever vi igen i en urolig tid. Krigen i Ukraine, spændinger i verden og en ny usikkerhed i Europa minder os om, hvor skrøbelig freden kan være. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi husker historien. Ikke for at dvæle ved den – men for at lære af den.
I aften går jeg ind i historien sammen med mit tante-netværk. Vi skal nemlig besøge Børglum Kloster, hvor vi får en rundvisning og bl.a. skal se udstillingen og høre fortællingen om “Mik” Rottbøll – modstandsmanden, der under besættelsen blev skudt af tyskerne.
Det er de fortællinger, der gør historien levende og minder os om, at friheden blev båret frem af mennesker af kød og blod – mennesker med familier, drømme og mod.
Når vi husker dem, forstår vi også bedre vores ansvar i dag – og hvor vigtigt det er, at vi holder sammen. Altid EU og Danmark.
Aldrig mere 9. april – men altid huske hvorfor.
Profilfoto: AI.
