Af Christian Simonsen

Stabilt Demokrati
Hjørring
Hjørring Kommune er blandt de dyreste i landet. Det kan man nu også læse i Nordjyske. Men det mest opsigtsvækkende er ikke, at vi bruger mange penge. Det er, at ingen rigtig vil forklare hvorfor.
Vi bruger omkring 100 millioner kroner mere på SÆH-området end Frederikshavn Kommune. Det er et massivt beløb. Derfor må det helt naturlige spørgsmål være: Hvor bliver pengene af? For borgerne oplever ikke en bedre service.
Tværtimod hører vi igen og igen om utryghed på plejecentre og bosteder, manglende stabilitet og løsninger, der virker forhastede og uden retning. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Et konkret eksempel er Aage Holms Vej, som har været uden leder i en periode. Her fortælles det, at stedet faktisk fungerer bedre. Personalet træder mere til, der er mere ro, og hverdagen hænger bedre sammen. Det bør give anledning til eftertanke.
Er problemet i virkeligheden ikke mangel på penge, men måden de bliver brugt på? Er der opbygget et system, hvor ledelseslag og administration fylder mere end nærvær og kvalitet i den daglige pleje?
Når man kan bruge markant flere penge uden at levere en bedre oplevelse for borgerne, er det ikke bare et økonomisk problem. Det er et ledelsesproblem.
Vi skylder både borgere og medarbejdere et ærligt svar. For hvis vi begynder at grave dybere i økonomien i Hjørring Kommune, er jeg overbevist om, at der vil dukke forhold op, som kræver en grundig forklaring. Spørgsmålet er bare, om viljen er der.



Er Hjørring kommune værtskommune og hvis så hvormange børn har i pligt til at sende hvert år