U9-pigerne fra Tornby IF vandt søndag A-slutspillet ved årets Soldal Cup i håndbold efter en imponerende sejr i finalen over et meget stærkt A-hold fra Nibe HK.
– Holdet viste stor vilje og stærkt sammenhold gennem hele turneringen. De trådte især i karakter i slutspillet mod hård modstand. Kampene var tætte og intense, men pigerne gav aldrig op, fortæller trænere Charlotte Fynbo og Martin Kristensen.
– Holdet arbejdede for hinanden og støttede både på og uden for banen. Den stærke holdånd blev afgørende for vores succes. I finalen leverede spillerne flot spil, godt overblik og stor vilje.
– Både os trænere og forældre kunne være meget stolte af indsatsen. Tak til forældre for stor opbakning hele vejen. Sejren er et resultat af hårdt arbejde, dedikation og troen på hinanden.


