Fra slutningen af 1800-tallet åbnede flere badehoteller langs Vendsyssels vestkyst, og området blev efterhånden et yndet turistmål.
Specielt Lønstrup var velbesøgt med omkring 800 badegæster om året i begyndelsen af 1900-tallet. I 1913 åbnede jernbanen mellem Åbybro og Hjørring, der også havde Lønstrup som et stop på vejen. Dette betød en voldsom stigning i antallet af besøgende.
Samme år kørte hele 12.300 passagerer således med toget til Lønstrup, hvoraf mange var lokale beboere fra de omkringliggende byer. I tiden inden jernbanen måtte man gå eller køre i hestevogn.
Kilde: Vendsyssel Historiske Museum.