Nordjyske fortsætter med at udkomme på papir i hvert fald så længe, det giver økonomisk mening. Det slår Nordjyske Mediers nye administrerende direktør, Lars Gudbrandsson, fast og sætter dermed en stopper for den tidligere plan om at nedlægge papiravisen i 2027.
Den administrerende direktør, som tiltrådte den 1. april, påpeger ifølge DR P4 Nordjylland, at printudgaven fortsat er en overskudsforretning for Nordjyske. Samtidig afviser dirketøren, at beslutningen skyldes manglende digitale abonnenter. Han erkender dog, at fremtiden er digital og understreger, at det digitale fokus består.
Den søndenfjordske mediekoncern vil derfor fortsat tilbyde både et papirprodukt og digitale løsninger til læserne. Koncernen har under alle omstændigheder de seneste år været ramt af faldende omsætning og flere fyringsrunder. Af samme grund er antallet af journalister næsten halveret siden 2020.
Det var daværende chefredaktør Kevin Walsh, som i 2024 kundgjorde, at ambitionen var at nedlægge papiravisen i 2027.


