Søndag var der som tidligere omtalt indledningsvis pilgrimsandagt i Hirtshals Kirke. Dernæst indvielse af Laila Vestergaards fantastiske skulptur, der viser vejen fra Hirtshals til til Santiago og samtidig vidner om Guds omsorg under vores livsvandring, noterer Bjarne Hougaard. Til andagten havde den lokale sognepræst skrevet nedenstående fine digt.
Jeg vandrer langs havet fra nord og til syd
Jeg lytter til vindens og bølgernes lyd
Min vandring, den fylder mit hjerte med fryd
Jeg går og jeg mærker Guds sol på min kind
Begærligt suger jeg havluften ind
Det letter mit hjerte og glæder mit sind.
Jeg vandrer alene, men du følger med
Et sted i det fjerne, et helt særligt sted,
Har du lovet for evigt at give mig fred
Når jeg kommer frem, vil du byde ind
Til fest og til glæde i krop og i sind!
I døren vil du byde: velkommen hjem.

Link til relateret artikel og klumme
Hirtshals fejrede med manér havnebyens placering på den europæiske Camino


