Hjørring Kommune, som er vært ved DM i Skills i disse dage, har udsendt en vejledning og gode råd til at komme til og fra begivenheden og ikke mindst en vejledning til parkering.
Arrangørerne forventer omkring 50.000 gæster til de danske mesterskaber for unge i erhvervsuddannelserne, og det vil i perioder kunne udfordre bilisternes tålmodighed.
– Vi glæder os til at byde jer velkommen til DM i Skills ved Park Vendia i Hjørring. For at gøre jeres besøg så nemt som muligt, har vi samlet information om parkering og den bedste rute:
Parkering
Se vedhæftede billede for overblik over parkeringsområder. Der vil være skiltning på stedet, så det er nemt at finde en ledig plads.

Nem rute fra motorvejen
Den mest direkte rute er fra Hjørring Centrum afkørslen, men det skal forventes at der er kø. Derfor kan man alternativt benytte sig af Hjørring Syd afkørslen. Se vedhæftede billeder med vejanvisning. Vær opmærksom på, at der er hastighedsnedsættelse grundet vejarbejde.

Fra parkeringspladserne vil der være kort afstand til eventområdet – følg blot skiltningen.

Vi opfordrer alle til at tage lidt ekstra tid til transporten og følge anvisningerne, så vi sammen sikrer en god trafikafvikling.

Vi ses til nogle spændende dage med masser af skills, skriver Hjørring Kommune.


