Villerup er en gammel hovedgård, der ligger i området mellem Sønderlev og Vennebjerg ca 10 km vest for Hjørring… Gården kan skrive sin historie helt tilbage til middelalderen, og her skrives til stadighed historie… i nyere tid i form af virksomheden Pilebyg, som tilbyder naturbaserede afskærmningsløsninger, kystsikring og flis… og nu også grøn elproduktion lokalt forankret i samarbejde med forskellige typer virksomheder og institutioner…
Tirsdag den 28. april blev Villerup Sol – en solcellepark på størrelse med ca. 20 fodboldbaner – indviet på en dag, hvor vilkårene for solenergi efter mine begreber må have været optimale…
Optimalt for projektet er, at hele 18 danske virksomheder har indgået aftale om at aftage strøm fra markerne bag Villerup Hovedgaard, hvilket var omdrejningspunktet i dagens velkomsttale… Målet for ejerne, Vibe Gro og Johannes Falk er at få cirkulær produktion af pil til at gå op i en højere enhed med produktion af strøm fra vind og sol…
Under alle omstændigheder synes alene placeringen af solcelleparken at være lidt af en succeshistorie… Man skal virkeligt se godt efter, når man kommer forbi, for at finde herlighederne godt gemt bag bløde bakker, træer og pileskov…
Bag projektets gennemførelse fra ide til virkelighed har stået firmaerne Reel og Momentum, som har stor xpertise på området… et arbejdsområde, der spænder vidt, og som over tid udvikler sig konstant… til gavn for naboer og aftagere og til gavn for en reel omstilling i retning af at afvikle vores brug og afhængighed af fossile brændsler samtidig med, at der hele tiden er fokus på, hvordan man kan bidrage til en øget biodiversitet lige midt i hele anlægget…
De 18 aftaleparter og aftagere af solcelleparkens el er:
- AASTED ApS
- AURION A/S
- BRDR. SOMMER, SMEDE- OG MASKINVÆRKSTEDET A/S
- CAMRO A/S
- Combine A/S
- ERIK LYTZEN A/S
- EXPO-NET DANMARK A/S
- Friskolen Skallerup
- LINKA ENERGY A/S
- MIM-PLAST ApS
- NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN A/S
- Plantefabrikken ApS
- SEJLSTRUP ENTREPRENØRFORRETNING A/S & VM MØRTEL A/S
- SKALLERUP SEASIDE RESORT A/S
- SPAR SKALLERUP A/S
- THISTED-FJERRITSLEV CEMENTVAREFABRIK A/S
- VRÅ DAMPVASKERI A/S
- VRÅ HØJSKOLE
Solcelleparken har leveret strøm siden november 25, og er nu også officielt indviet som et skolexempel på, hvordan grøn elproduktion kan introduceres i landskabet på en nænsom måde…
Foto: Elling.


