I Hjørring Kommune kan alle borgere være med til at øge fællesskabet og dermed skabe tryghed for hinanden og naboerne i projektet Det Gode Naboskab.
Sådan er det allerede flere steder i kommunen, og nu skal den gode idé udbredes til endnu flere steder – og til endnu flere borgere.
På tirsdag den 5. maj klokken 16.30-19.00 er alle interesserede derfor inviteret til netværksmøde på politigården i Hjørring tirsdag den 5. maj 2026 kl. 16.30–19.00.
Det Gode Naboskab er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, lokalpolitiet og lokale aktører, der arbejder sammen for at styrke tryghed og fællesskab gennem konkrete, lokale initiativer.
Der er som i alt andet brug for, at gode naboer melder sig også til at være kontaktpersoner i de forskellige områder, landsbyer, kvarterer, opgange og veje i hele Hjørring Kommune.
Det er på ingen måde tænkt som, at nogle borgere skal agere en form for opsynsfolk eller måske ligefrem borger-betjente. Tværtom skal Det Gode Naboskab være med til, at vi alle holder lidt øje med, at naboerne har det godt og at alt ser fredeligt ud. Så holder naboen jo nok også øje med naboen.
Indbrudstallene bevæger sig heldigvis fortsat i den rigtige retning. Den positive udvikling betyder samtidig, at rollen som naboven naturligt har ændret sig over tid.
– Der kan måske opstå en situation, hvor en eller anden kunne finde på at slukke for strømmen og på anden vis påvirke dagligdagens forsyninger. Så er det godt at kunne stå sammen som naboer og måske finde ud af at hjælpe hinanden med forsyninger i en periode, fortæller initiativtagerne.
– Derfor ser vi en oplagt mulighed for at videreudvikle denne rolle i samarbejde med nuværende nabovenner og forhåbentlig kommende nabovenner.
– Vi vil derfor gerne invitere alle med interesse til netværksmøde på politigården i Hjørring tirsdag den 5. maj 2026 klokken 16.30–19.00, hvor der også bliver mulighed for en rundvisning, og vi tilbyder en sandwich og noget drikke.
– Alle er velkomne, og alle er meget velkommen til at tage andre med, som kunne have lyst til at bidrage til den videre udvikling. Hvis det lyder interessant, så tøv ikke med at ringe eller skrive til Nicoline for tilmelding eller for mere information på mailen [email protected] eller telefon 52306005.
Peter Esbech Mathiesen er ansat som arkitekt ved Hjørring Kommune og projektansvarlig for det efterhånden 10 år gamle projekt Det Gode Naboskab. Michael Kongstad fra lokalpolitiet er faglig koordinator i Det Gode Naboskab.
Du har sikkert allerede set projekt Det Gode Naboskab forskellige steder. Peter og deltog for eksempel for nogle uger siden i familiedagen hos A-Z i Hjørring, hvor borgere lagde vejen forbi til en hyggelig dag.
Her var der mulighed for en uformel snak om naboskab, tryghed i lokalområdet og det fælles arbejde med at forebygge kriminalitet. Både børn og voksne kiggede forbi, og der var god interesse for at komme helt tæt på politibilen, som i dagens anledning var åben for nærmere kig.
Læs mere om familiedagen hos A-Z her…


