Den flotte og meget spændende butik 2HandStore på adressen Farøvej 1a i Hjørring har masser af flotte varer også til forår og sommer.
Dorthe og René Høst flyttede for godt et år siden deres populære butik fra Aabybro til Hjørring, hvor de har skabt det, de beskriver som et secondhand-univers for hele familien. Altså en butik med tøj, sko med videre til hende, ham og børnene, som også kan finde masser af kvalitets-legetøj til attraktive priser.
– Køb og sælg tøj, sko, legetøj og accessories med omtanke. Det er genbrugsguld, det er bæredygtighed og det er gode priser.
– Hos os kan man leve sig helt ind i genbrugs-tanken ved at købe de fineste varer og efter en periode sælge det igen på egen stand i butikken og købe noget andet i høj kvalitet. Det er selve idéen hos os, og vi synes jo, at tanken om at genbruge er vigtig for samfundet.
Lige nu er der gode tilbud på leje af stande hos 2HandStore, så man kan have sin egen butik i den store butik og tilmed tjene en skilling.
– Ligger du også inde med en masse tøj eller børneting, så kan du samtidig leje din helt egen stand og få endnu mere plads til dine varer. Du kan også leje en glashylde i fire uger for kun 50 kroner. Det er det perfekte sted at sælge sine smykker, tasker eller designervarer, hvad enten det er små fine fund eller eksklusive varer i den dyrere ende.

Dorthe og René Høst har netop lanceret deres nye hjemmeside www.2handstore.dk, der samler deres velkendte Modeloppen og Hoppeloppen på ét sted.
– Så nu er det blevet nemmere at finde rundt, både hvis du vil leje en stand eller du vil købe. Butikken har ikke ændret sig. Servicen og kvaliteten er den samme, så velkommen også til vores nye hjemmeside, vores live-salg og i butikken, som er åben alle dage klokken 11-16.


