Når hybenroserne blomstrer
Når hybenroserne blomstrer
de lyser af sommer og leg
når duggen den falder fra oven
da rødmer de ligesom dig
når hybenroserne blomstrer
og Helios kaster sit skær
forsigtigt jeg plukker en rose
til dig som jeg altid har kær
Når hybenroserne blomstrer
naturen er atter på spring
her finder vi glæden ved livet
er størst i de små nære ting
når hybenroserne blomstrer
fortrylles den havbårne luft
vi lader os også fortrylle
af rosernes liflige duft
Når hybenroserne blomstrer
da blomstrer du sammen med dem
og rosen jeg plukked’ nu åbner
en dør til din sjæl lidt på klem
når hybenroserne blomstrer
og lyser af sommer og leg
med vinden de sender små drømme
som følger os begge på vej
Af digter og forfatter Poul Jansen fra digtsamlingen ”Havets hjerteslag”.




Det smukkeste digt og den smukkeste blomst.