Smil, klapsalver og cykelglæde er i centrum, når Škoda BørneTour Hjørring ruller ind i byen lørdag den 16. maj. Her inviteres børn og unge i alderen 3 til 15 år til en festlig dag med motion, fællesskab og oplevelser i børnehøjde.
Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Cykle Clubben Hjørring, Erhverv Hjørring og Hjørring Antenne Selskab og er en del af den landsdækkende Škoda BørneTour. Målet er at give børn og unge en sjov og tryg introduktion til cykelsporten – uanset erfaring, tempo og cykeltype.

Begyndercykelløbet køres på en kort rundstrækning, hvor deltagerne bliver inddelt i passende aldersgrupper. Her er der fokus på opmuntring frem for konkurrence, og alle deltagere hyldes med både klap og smil fra sidelinjen. Ingen kørte tomhændet hjem: Alle børn modtager startnummer, drikkedunk, guldmedalje og diplom som minde om dagen.
Undervejs er der mulighed for at møde børn og unge fra den lokale cykelklub og få et indblik i foreningslivet. Derudover kan deltagere og familier købe en officiel Škoda BørneTour-cykeltrøje og deltage i lodtrækningen om præmier, blandt andet en ny cykel fra Woom Bikes eller gavekort til Cykelpartner.

BørneTour Hjørring finder sted lørdag den 16. maj kl. 10–13 og henvender sig til både børn, unge og deres familier. Med fokus på bevægelse, fællesskab og gode oplevelser på to hjul lægger arrangørerne op til en dag, hvor glæden ved at cykle er i centrum.
Læs mere og tilmeld her hos Sportstiming.
Program den 16. maj i Hjørring
| Fra 10:00 | Udlevering af startnummer. Afhent senest 30 min før start. Tilmelding på dagen via børnetour.dk er mulig |
| 10:00 – 12:40 | Mød Škoda og få en BørneTour drikkedunk, Se og prøv Woom Bikes udstillingscykler, mød Cykle Clubben Hjørrings ungdomsafdeling og meget mere! |
| 10:30 – 10:50 | Prøvekørsel og opvarmning på ruten |
| 11:00 | 3-4 år – 8 min. + sidste omgang – løbecykel og almindelig cykel – forældre må løbe med – medaljer og diplom ved målgang |
| 11:25 | 5-6 år – 10 min. + sidste omgang – medaljer og diplom ved målgang |
| 11:50 | 7-9 år – 12 min. + sidste omgang – medaljer og diplom ved målgang |
| 12:15 | 10-15 år – 15 min. + sidste omgang – medaljer og diplom ved målgang |
| 12:40 | Tak for i dag! |


