Søndag drog knap 30 naturinteresserede med Vandretur med Danmarks Naturfredningsforening i Hjørring og naturguide Anders Østerby på vandretur i det fredede område i indlandsklitterne ved Nørlev og Skallerup.

Turen førte deltagerne ind i et storslået landskab, hvor historiens vingesus stadig mærkes i de gamle sandflugtsområder. Her fortalte Anders Østerby levende om tiden, hvor sandet dækkede marker og gårde og formede det kuperede terræn, som i dag fremstår som et enestående natur- og kulturhistorisk område.

Undervejs gjorde gruppen flere stop, hvor naturguiden pegede på den særlige flora, der har fundet fodfæste i det sandede og næringsfattige miljø. De blomstrende urter, græsser og små buske danner sammen med klithedens lave vækster et mosaikagtigt landskab, der tiltrækker et rigt insekt- og fugleliv. Deltagerne fik blandt andet indblik i, hvordan planter og dyr har tilpasset sig de barske vilkår med vind, sand og salt.

Vandringen gav også tid til stilhed og eftertanke, når gruppen bevægede sig gennem de bølgende klitter med udsigt over det åbne land. Mange benyttede lejligheden til at stille spørgsmål om naturpleje, fredning og områdets betydning for den lokale naturhistorie.

Mon ikke alle, der deltog i denne tur kørte fra stedet med en opfordring til alle om at værne om indlandsklitterne og det sårbare dyre- og planteliv, så kommende generationer også kan opleve denne særlige del af Vendsyssels natur?


