Af Jens-Peter Fage Madsen
Forfatter og lokalhistoriker
Hjørring
I medierne er opfordringerne frem til den 10. maj – Mors dag – mange.
Forbrugerne opfordres eksempelvis til at købe blomster, gavekort til wellness eller weekendophold, smykker eller andet.
Mange opfatter ganske givet Mors Dag som en helt igennem dansk tradition. Historien om Mors Dag afslører imidlertid, at det ikke forholder sig således.
Historien om dagen begynder nemlig i Amerika i 1800-tallet.
Oprindelsen til traditionen med at fejre mødrene på Mors Dag kan spores tilbage til slutningen af 1800-tallet. Her opfordrede den amerikanske kvinde Anna Jarvis til, at der skulle udvælges en dag om året, som skulle bruges til at hylde Amerikas mødre for deres indsats.
Hendes vision var, at hun ønskede at skabe en organisation, der skulle indsamle ressourcer til indkøb af eksempelvis medicin og fødevarer samt til forbedring af hjemmenes sanitære forhold.
Dette skulle doneres til fattige familier. Idekvinden til Mors Dag, Anna Jarvis, så dagen som en social foranstaltning, der skulle hjælpe mødrene i de økonomisk trængte familier til en bedre og tryggere hverdag.
Herudover ønskede hun, at Mors Dag skulle være en fridag, hvor mødrene kunne slappe af og hygge sig med familien. Faktisk lykkedes det i 1914 at få dagen indført som fridag.
Det skete via en proklamation udstedt af præsident Woodrow Wilson. Her lød det, at dagen skulle bruges ”som et offentligt udtryk for vores kærlighed og ærbødighed overfor mødrene i vores land”.
Det var ikke mindst efter Amerikas engagement i Første Verdenskrig, at traditionen med Mors dag fik vind i sejlene.
Under Første Verdenskrig, hvor over to millioner unge mænd og kvinder kæmpede i den amerikanske hær primært ved fronten i Frankrig, blev Mors dag brugt på en helt anden måde. Den blev nu brugt til at styrke den amerikanske patriotisme.
Kvinderne – mødrene til de mange udsendte – blev nu hyldet dels for at have opdraget gode sønner, der kæmpede heroisk i den amerikanske hær og flåde.
Kvinderne blev dog også hyldet for deres store indsats på hjemmefronten. Her arbejdede mange kvinder blandt andet med at sende hjælp til soldaterne ved fronten samt at skaffe midler til Røde Kors’ arbejde med de sårede og de syge.
Den øverstbefalende for de amerikanske tropper, John Joseph Pershing, sagde således i maj 1918: ”mit håb er, at enhver officer og soldat i Den Amerikanske Ekspeditionsstyrke vil skrive et brev hjem på Mors dag…Dette er en lille ting for den enkelte at gøre, men disse breve vil fortælle om vores mod og vores kærlighed til disse patriotiske kvinder, hvis kærlighed og bønner inspirerer og opmuntrer frem mod sejren”.
Opfordringen til at skrive et brev kunne meget let tolkes som en ordre om at bruge nogle minutter til at skrive hjem.
En del af de mange mænd og kvinder, der blev udsendt med den amerikanske hær og flåde, var dansk-amerikanere. Det vil sige unge mænd og kvinder af dansk oprindelse.
Nogle var selv udvandret fra Danmark for at prøve lykken i Amerika. Andre var børn eller børnebørn efter danske udvandrere.
Christian Svenningsen fra Lønstrup var en af disse dansk-amerikanere.
Han udvandrede i 1911 kun 15 år gammel. I 1917 blev han som soldat i Uncle Sams hær sendt til slagmarkerne i Europa. Opfordringen til på Mors Dag at skrive et brev til sin mor hjemme i Løkken for at fejre hende, gjorde øjensynligt stort indtryk på den unge Christian.
Han skulle senere komme til at spille en afgørende rolle for fejringen af Mors Dag hjemme i Danmark.
Herhjemme havde man specielt indenfor baptistiske kredse kendt til traditionen med Mors Dag siden 1910. Uden større held havde baptisterne forsøgt at gøre traditionen til en national begivenhed. Den slog aldrig for alvor igennem.
Efter Første Verdenskrigs afslutningen valgte Christian Svenningsen i 1920 atter at vende tilbage til Danmark.
Blandt de mange nye erfaringer, han havde gjort sig i sine små ti år i Amerika, var Mors Dag. Han satte sig efter hjemkomsten for at gøre denne dag til en årligt tilbagevendende begivenhed også i Danmark.
Det skulle være en dag, hvor mødrene til de sønner og døtre, der var døde under Danmarks mange krige, skulle hyldes. I kampen for dette tog han kontakt til den nystartede organisation De Allieredes Danske Våbenfæller.
Målet med organisationen var at skabe et forum for alle de danskere, der havde kæmpe på allieret side under verdenskrigen. Eksempelvis i fremmedlegionen eller i den amerikanske-, den franske- eller den canadiske hær.
Gennembruddet for Christian Svenningsens bestræbelser kom under Forum-udstillingen i 1929.
Her lykkedes det for Christian Svenningsen sammen med De Allieredes Danske Våbenfæller og Den Danske Gartnerforening at lægge grundstenen til den tradition, vi kender i dag.
Hans oprindelige ide var, at dagen skulle bruges til at indsamle penge til fordel for krigsenker og mødre. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå.
Lønstrupdrengen Christian Svenningsen flyttede efter hjemkomsten fra Amerika til København. Her fik han en stilling som rigsdagsbetjent. Når Rigsdagen om sommeren var lukket, supplerede Christian Svenningsen sine indtægter med at sælge is ved stranden i Blokhus.
Historien om Mors Dag er således historien om en begivenhed, der startede som en social institution, men som under verdenskrigen fik et patriotisk formål for i dag primært at være en kommerciel begivenhed.
Jens-Peter Fage Madsen fra Hjørring udgav i 2025 en bog om ”Dansk-amerikanere i krig for Amerika under Første Verdenskrig”.
Der var en del vendelboer i hæren blandt andre Harald Munk fra Sørig, Søren Kabell Olesen fra Tversted og Martin Bindslev fra Skagen.
Bogen kan købes hos Betty Mogensens Boghandel, Strømgade i Hjørring.
