Interreg-projektet BlueBioClimate nærmer sig sin afslutning, og fokus er nu rykket markant fra forskning til implementering. Det stod klart, da forskere og projektpartnere fra Danmark, Sverige og Norge i april 2026 mødtes på DTU i Lyngby til projektets femte seminar med et fælles mål: at omsætte tre års tværnordisk forskning til konkret, anvendelig viden for politikere og forvaltere.
Seminaret samlede ifølge Anne Trap-Lind fra DTU Aqua deltagerne om arbejdet med policy briefs inden for projektets tre gennemgående temaer – prioritering og arealplanlægning, restaurering og kystbeskyttelse samt invasive, ikke-hjemmehørende og nye arter. Resultaterne fra forskningen er omfattende, men opgaven er nu at sikre koordination, dataintegration og en langsigtet forankring i marin forvaltning.
– Jeg er imponeret over fremskridtene i de mange forsknings- og dataindsamlingsaktiviteter. Projektet viser tydeligt værdien af at integrere viden på tværs af datatyper, geografiske områder og lande, siger projektleder og seniorforsker Jakob Hemmer-Hansen fra DTU Aqua.
Fra nationale grænser til økoregioner
Inden for prioritering og arealplanlægning viste forskerne, hvordan genetiske data kan identificere økoregioner, der går på tværs af nationale grænser. Disse regioner afspejler arters faktiske spredning, reproduktion og overlevelse – snarere end administrative opdelinger.
Konklusionen er klar: klimaklog marin arealplanlægning bør tage udgangspunkt i økoregioner frem for nationale grænser. Det gælder både ved udpegning af marine beskyttede områder, planlægning af offshore-aktiviteter og fordeling af forvaltningsansvar mellem lande. Ifølge forskerne vil EU’s målsætning om at beskytte 30 procent af havarealet kun få reel effekt, hvis den implementeres økoregion for økoregion.
Under temaet restaurering og kystbeskyttelse pegede forskerne på en voksende kløft mellem politiske ambitioner og biologiske realiteter. Mange restaureringsprojekter risikerer ifølge oplæggene kun kortvarig succes – eller endda negative effekter – hvis genetisk diversitet ikke systematisk tænkes ind.
Genetisk variation er afgørende for arters evne til at tilpasse sig klimaforandringer, sygdomme og ekstreme hændelser. Brug af genetisk ensartet eller dårligt matchet donor-materiale kan svække populationer på længere sigt. Derfor anbefaler projektets policy brief genetiske basisanalyser, klimabevidste sourcing-strategier og langsigtet genetisk overvågning som standard i fremtidige restaureringsindsatser, så de understøtter EU’s naturgenopretningsforordning.
Tidlig varsling mod invasive arter
På området invasive, ikke-hjemmehørende og nye arter var budskabet entydigt: Forvaltningen skal blive mere proaktiv. Casestudier af blandt andet stillehavsøsters, zebramuslinger og østersparasitter viste, hvordan invasive arter kan etablere sig og sprede sig fra få individer – ofte uden at blive opdaget i årevis.
BlueBioClimate-forskningen peger på, at DNA-baseret overvågning kombineret med fælles nordiske datainfrastrukturer kan forbedre tidlig varsling markant. I dag er overvågningen fortsat fragmenteret, kortsigtet og nationalt opdelt. Deltagerne på seminaret var enige om, at et fælles skandinavisk varslingssystem er teknisk muligt, men at det kræver politisk opbakning, harmoniseret rapportering og finansiering, der rækker ud over enkeltstående projekter.
– Et vigtigt næste skridt bliver at få feedback fra slutbrugerne og sikre, at resultaterne er så anvendelige som muligt i praksis, siger Jakob Hemmer-Hansen.
BlueBioClimate-projektet har over de seneste tre år haft som overordnet mål at bidrage til beskyttelse og genopretning af den marine biodiversitet i Øresund, Kattegat og Skagerrak under klimaforandringer. Trods projektets tre temaer peger de afsluttende policy briefs i samme retning: Effektiv klima- og biodiversitetsindsats kræver integration frem for isolation.
På tværs af marin planlægning, restaurering og håndtering af invasive arter understreger projektets resultater behovet for tværnationalt samarbejde, fælles data og forvaltningsstrukturer, der afspejler økologiske sammenhænge snarere end administrative grænser.
