Hjørring Brandvæsen var tirsdag til stede ved Nordværk i Hjørring. Mandskabet gennemførte angiveligt en øvelse i højderedning.
Selvom brandvæsnet tidligere har været kaldt ud til egentlige brande på stedet, var der altså denne gang alene tale om træning og vedligeholdelse af færdighederne.

Ved henvendelse oplyser vagten hos Nordjyllands Beredskab, at øvelsen er en del af den løbende træning.
Øvelsen foregik under kontrollerede forhold ved anlægget i Hjørring.


