Landsretten har frikendt Hjørring Kommune for anklagerne om umenneskelig eller nedværdigende behandling og svigt i forhold til den europæiske menneskerettigheds-konvention.
Dermed følger og stadfæster Landsretten afgørelsen i Byretten den 30. september i sagen anlagt af Michelle Røge og hendes søster, skriver TV2Nord.
Der er dermed ikke erstatning til de to søskende for det, de mener er kommunal myndighedssvigt i forhold til deres oplevelser i forbindelse med omsorgssvigt i barndommen.
Hjørring Kommune har til TV2Nord sendt denne udtalelse:
– Vi noterer os landsrettens dom. Uanset udfaldet er der ingen, der står tilbage som vindere, når fortællinger om svigt i barndommen danner baggrund for en sag som denne. Det gør indtryk, og vi møder sådanne beretninger med både alvor og respekt. Samtidig er det afgørende for os løbende at lære af de erfaringer, der kan udledes, og fortsat styrke vores indsatser, så børn og unge mødes med den støtte, omsorg og tryghed, de har behov for og ret til”, skriver TV2Nord, som fortæller mere om sagen.
VendelboListens byrådsmedlem i Hjørring Kommune Erik Høgh Sørensen har tidligere udtalt, at Hjørring Kommune og borgmesteren måske stod til at tabe sagen. Det kan du læse mere om her…
Erik Høgh-Sørensen: V-borgmesteren bør standse sin vildledning i Michelle Røge-sagen


