Hirtshals Havn har fået grønt lys til at forlænge sin Vestmole, efter at Trafikstyrelsen har meddelt den nødvendige tilladelse. Det bekræfter Foreningen Kystsikring af Tannisbugt, som dog samtidig peger på både positive elementer og en række bekymringer i den netop modtagne afgørelse.
Foreningen er i gang med en grundig gennemgang af tilladelsen og understreger, at dens udmelding derfor skal betragtes som en foreløbig reaktion. Alligevel tegner der sig allerede et billede af en afgørelse, der både rummer løfter om kystsikring og ubesvarede spørgsmål om de langsigtede konsekvenser.
På den positive side fremhæver foreningen især de tiltag, der skal beskytte kyststrækningen øst for havnen. Med en vis velvilje vurderer foreningen, at området omkring Kjul kan se frem til en form for 30-årig garanti mod, at kystlinjen rykker sig tilbage som følge af molens forlængelse. Det sker blandt andet gennem et krav om løbende overvågning, som skal rapporteres til Trafikministeriet, samt en forpligtelse for havnen til at gennemføre kystnær sandfodring.
Ifølge foreningen er disse afværgeforanstaltninger nødvendige, fordi en forlængelse af Vestmolen vil ændre sedimentbalancen markant. Der forventes at gå op mod 30 år, før der er opbygget en ny stabil sandbund omkring den udvidede mole. I den periode vil der ifølge beregninger blive behov for cirka 200.000 kubikmeter sand om året til at opretholde den nuværende kystlinje.
Det sand vil imidlertid mangle længere mod øst. Da havets strømninger og kræfter ikke ændrer sig, vil konsekvensen være en tilsvarende øget erosion i dette område. Derfor skal sandfodringen kompensere for det tab, så erosionen ikke forværres i kystnære områder.
Men trods de indarbejdede afværgeforanstaltninger er foreningen langt fra uforbeholdent tilfreds. Kritikken retter sig især mod grundlaget for miljøvurderingen, som ifølge foreningen er for snævert afgrænset. På trods af en lang række høringssvar er det ikke lykkedes at få udvidet rammen for de undersøgelser, der ligger til grund for tilladelsen.

Foreningen peger på, at bygherren konsekvent har fastholdt en begrænset tilgang, hvor kun spørgsmål inden for det definerede undersøgelsesområde bliver besvaret. Dermed står en række bekymringer fra borgere og organisationer fortsat ubesvarede.
Et centralt kritikpunkt er valget af referencepunkt i vurderingerne. Her tager man udgangspunkt i den eksisterende havn og dens nuværende påvirkning af kysten. Ifølge Foreningen Kystsikring af Tannisbugt betyder det, at eksisterende problemer ikke indregnes som en del af projektets konsekvenser.
Det gælder blandt andet et allerede dokumenteret sedimentunderskud på omkring 350.000 kubikmeter sand om året. Dette underskud bliver i den nye tilladelse betragtet som en slags “ny normal”, selv om det ikke var forudset i tidligere tilladelser, og konsekvenserne derfor aldrig er blevet fuldt belyst.
Konsekvensen af dette underskud er ifølge foreningen en tilsvarende øget erosion øst for havnen. Samtidig betyder molens forlængelse, at der potentielt kan opstå et endnu større pres på kysten. Uden afværgeforanstaltninger ville erosionen kunne vokse til op mod 550.000 kubikmeter sand årligt.
Tilladelsens krav om sandfodring skal netop forhindre denne udvikling og sikre, at erosionen fortrinsvis sker længere ude på dybere vand og ikke tæt ved kysten. Men denne tilgang rejser nye spørgsmål om, hvordan ændringerne i sedimenttransporten vil påvirke kystens udvikling på længere sigt.
For at illustrere problemets omfang peger foreningen på, at 350.000 kubikmeter sand svarer til omkring 42 lastbillæs med anhænger – hver dag året rundt. Et sådant volumen understreger ifølge foreningen, hvor omfattende de naturkræfter er, som projektet skal håndtere. 350.000 m3 sand svarer til 42 lastbillæs med anhænger, hver læsset med 36 tons sand, hver dag året rundt.
Foreningen Kystsikring af Tannisbugt forventer nu at arbejde videre med at få afklaret de uklarheder, den mener fortsat præger tilladelsen. Samtidig lægger den op til en fortsat dialog om, hvordan man bedst balancerer hensynet til havnens udvikling med behovet for at beskytte den sårbare kyst.
Link til Trafikministeriets tilladelse.


