Afskedstimen
Du ligger ganske stille
svagt er dit åndedræt
den smukke blomst og sangfugl
just sover bleg og træt
på himlen stjerner blinker
og månen lyser klart
i sengen ligger stille
en trækfugl snart i fart
Jeg gi’r min hånd til afsked
mit hjerte gi’es til trøst
jeg rækker dig min sjæl som
kan lagres i dit bryst
jeg rækker dig en del af
det liv du gav til mig
en rest jeg dog beholder
som stadigvæk er dig
For altid gemmes duften
af blomsten i mit sind
og fuglens sang for altid
vil stryge blidt min kind
blandt himlens tusind stjerner
som næppe brænder ud
du føres gennem lyset
af himlens sendebud
Du gav din hånd til afsked
dit hjerte gav mig trøst
du rakte mig din sjæl som
nu lagres i mit bryst
du rakte mig en del af
det liv da vi var to
for evigt lever mindet
sov godt gå trygt til ro
Af digter og forfatter Poul Jansen i maj 2026.
