Maj måneds vin hos Arnes Vinimport i Skolegade i Hjørring er fra Pinna Fidelis i det nordlige Ribera del Duero område.
– Det er en fantastisk vin, som spanierne selv drikker til tapas. Spanske vine er for alvor ved at være populære i Danmark, fortæller Arne Dahl Sørensen, som har specialiseret sig i spanske vine.

– Vores skønne vine kommer fra Granada, Toro, Rias Baixas, Rioja, La Mancha og Ribera del Duero. Vi importerer vine fra vingårde, som alle har en unik historie og som producerer vine fra allerøverste hylde. Du får det bedste af det bedste hos os, og vores udvalgte vine forhandles kun hos Arne Vinimport i Hjørring.
– Vores vinhandel er ikke bare et lager. Det er også et kombineret showroom og butik, hvor du kan smage, før du køber samt få en generel snak om vores vine. Vi arrangerer også gerne en aften med smagninger og tapas. Butikken er åben torsdag, fredag og lørdag, og så har vi hver fredag gratis vinsmagning.
Månedens vin er lavet på Tempranillo druen og beskrives som kraftig, frisk og velafbalanceret vin med dufte af røde frugter; jordbær, hindbær, ribs. Velafbalanceret med egetræsmag med let krydrede undertoner. Farven er ren, strålende, dyb kirsebærrød, og med strejf af lilla nuancer.



