Mindeord om Jutta Engbjerg

Jutta blev født Sørensen i Bredsten på kanten af Grejsdalen, vest for Vejle. Hendes forældre var begge musikalske, så musikken kom ind med modermælken. Marius, hendes far, var oprindeligt møllersvend og blev senere landpostbud, dengang posten blev bragt ud seks dage om ugen. Helt fra ung havde han spillet violin og var en meget vellidt spillemand til fester i omegnen af Bredsten. Ingeborg blev hans livsledsager, og hun var både organist og klaverlærerinde, ligesom hun spillede sammen med Marius i mange år.

Et par år efter Juttas fødsel kom hendes lillebror Vagn også til verden, og den lille familie flyttede i eget hus, hvor Marius også havde et lille trædrejeværksted.

Jutta gik de første år i skole i Bredsten, men kom siden på Kirstine Seligmans privatskole i Vejle. Allerede i skolen var der temperament i den unge dame, og som 14-årig startede hun sin karriere som musiker. Først lokalt, siden længere omkring, både som solist, som duo med en veninde, Jytte Fraugde, og med orkesteret ”Frontalini”. Ja, både Sverige og Norge blev også besøgt undervejs i karrieren.

På vejen mødte hun sømanden Arne i Løgstør – et møde, der førte til ægteskab i 1963, efter Arne havde gået på navigationsskole i Marstal.

De flyttede til Hirtshals, hvor Arne kom fra, og i 1964 kom Steen til verden, og Jutta blev hjemmegående husmor. Arne blev på søen som styrmand og siden skibsfører, og Jutta mønstrede tit ud sammen med ham, og de så en god del af Europa sammen. Imens blev Steen passet hos sin bedste og bedstefar.

Men Jutta lagde ikke musikken på hylden. Hun kom ret hurtigt til at spille til fester og baller i omegnen, og gennem årene er det blevet til ikke så få fester, hvor hun ofte opnåede at spille til både bryllup, kobberbryllup og sølvbryllup – ja, endog guldbryllupper – for de samme ægtefolk.

I mange år dannede Jutta musikalsk par med Torvald Baggesen, hvor de tog ud og underholdt med viser og historier. Også flere andre fik glæde af Jutta som akkompagnatør gennem årene.

I 1969 meldte Kirsten sig på banen, og Arne besluttede sig for at gå i land for at følge mere med i familien. I 1976 blev Fyrklit indviet med dronningebesøg, og selvfølgelig var Jutta med til at underholde, hvor hun bl.a. spillede nummeret ”Daisy”, hvilket dronningen kvitterede for med et nik.

Da man ligeledes i 1976 fik en idé om at lave en revy i Hirtshals, var Jutta selvfølgelig med til at starte denne – en tilbagevendende begivenhed gennem årene, hvor hun var fast i revyorkestret med skiftende musikere. Bl.a. var Steen med i en hel del år, inden kræfterne bag revyen ønskede det anderledes i 2008.

Men musikken holdt ved, og indtil for få år siden spillede hun stadig en hel del rundt omkring til sangaftener, privatfester og underholdning. Desværre begyndte alderen at indhente Jutta, og især bentøjet drillede, hvilket betød, at hun ikke længere kunne holde til at spille så meget – til hendes store sorg. Men hun satte sig stadig gerne til tangenterne, når børn, børnebørn og oldebarnet spurgte: ”Bedste, vil du ikke spille lidt for os?”

Desværre begyndte helbredet at gå hastigt ned ad bakke i starten af året, hvilket medførte en operation, som Jutta ikke rigtig kom sig over. Hun sagde selv stop og ville hjem og sove ind i sit eget hjem, omgivet af sine kære og minderne fra et langt og farverigt liv. ”Jeg er 87 og har oplevet mit,” sagde hun kort før sin død.

Jutta satte nogle kæmpe fodspor hos alle dem, der kendte hende, og har på trods af sin lille størrelse sat et stort aftryk i hjertet hos de mange, der fik lov at kende hende.

Hun efterlades af sønnen Steen og hans hustru Berit, datteren Kirsten og hendes mand Ole, børnebørnene Peter, Liselotte og Malene samt oldebarnet Sigrid.

Æret være Juttas minde.