Over de kommende tre dage samles borgere, organisationer, forskere, politikere og alskens andre naturaktører for at diskutere fremtiden for den danske natur og ikke mindst, hvordan ambitioner bliver omsat til konkret handling i Danmark.
Naturmødet 2026 finder nemlig sted i en tid, hvor meget i samfundet helt bogstaveligt er sat lidt på pause.
Der forhandles, der regnes, og der ventes. Det gælder også på naturområdet. Samtidig fortsætter imidlertid virkeligheden uden for mødelokalerne som bekendt ufortrødent, hvilket altså i sagens natur også gælder lige præcis naturen.

Grøn Trepart: Fra ambition til virkelighed
Blandt de gennemgående spor i årets program er ikke Den Grønne Trepart i praksis. Hvordan bliver ambitionerne omsat til virkelighed både lokalt og konkret i samarbejdet mellem myndigheder, kommuner og lodsejere?

Også beskyttelsen af grundvandet i en virkelighed med mange interesser på samme areal er et af de emner, der bliver genstand for årets debatter på Naturmødet.
Nye formater skal skabe handling
Naturmødet afprøver ifølge arrangørerne i år en række nye formater for debatter, workshops og involvering. Initiativerne er en del af et større udviklingsprojekt, som Naturmødet gennemfører med støtte fra et statsligt tilskud i perioden 2026 til 2028.

– Vi går efter at udvikle metoder, som i endnu højere grad får debatterne på Naturmødet til at føre til handling. Derfor arbejder vi med at samle mennesker på nye måder, som får samtalerne til at munde ud i konkrete løsninger og samarbejder også længe efter Naturmødet er slut, fortæller chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen.
Pris til årets bedste naturformidling
I forbindelse med åbningen, hvor der som allerede nævnt blandt andet var sang og fællessang med Nordjysk Pigekor, blev naturvejleder Anders Kofoed kåret som vinder af prisen Danmarks Bedste Naturformidling.

Anders Kofoed, der er uddannet biolog og zoolog, har blandt andet arbejdet hos Københavns Zoo, ligesom han er kendt som dyreekspert i TV 2-programmet Go’ Morgen Danmark.
Naturmødet afvikles frem til lørdag og byder på hundredvis af debatter, aktiviteter og oplevelser med naturen i centrum rundt omkring i Hirtshals.
Arrangørerne forventer op mod 40.000 besøgende ved de 90 stande samt omkring 600 debatter og aktiviteter i havnebyen.
Find hele det store program her for Naturmødet 2026.


