Hjørring Alliancen har også valgt denne solskønne fredag til Byfest, og det begyndte allerede i formiddags og slutter ud på aftenen med musik ved Version 1.0 fra klokken 20 på scenen på Springvandspladsen.
Præcis som hos Naturmødet i Hirtshals er programmet spændende i Hjørring med masser af gode tilbud og muligheder hos byens forretninger. Der er noget for alle størrelser.
De fleste butikker holder længe åbent, og det gælder for eksempel Arnes Vinimport i Skolegade tæt ved Springvandspladsen. Her er der smagsprøver og gode tilbud på skønne spanske vine helt frem til klokken 20.
– Vi glæder os til nogle hyggelige timer, og vi nærmer jo os en anden vigtig dag – nemlig Fars Dag om en uge. Jeg har selvfølgelig lavet nogle flotte farsdagsgaver, som vil glæde enhver vinelskende far, fortæller Arne Dahl Sørensen, der har åbent hver torsdag, fredag og lørdag.

Den amerikansk inspireret familie-restaurant Bone´s i Østergade glæder sig over det gode vejr og har naturligvis udeservering.
– Har du sikret dig et bord til en hyggelig dag? Fredag er der byfest i Hjørring, vejret bliver godt, og der skal shoppes, hygges og spises en masse god mad. Vores dygtige personale er klar hele dagen til at give jer den bedste service med kolde drikke og varmt mad. Vi anbefaler at booke bord på forhånd, lyder det fra den populære familie-restaurant.
Handelschef og formand klar til byfest med bredt program i Hjørring


