Om blæst… som i strid modvind… i håret, om at blive grebet af Fiskerikontrollen, om højdepunkter, om udsyn og indblik, om maritime begreber, om regler og love, om visioner og stopklodser, om land og by og hav, om grønt og grumset, om træer og okser, om nye rejsemål og om at slutte en lang dag i Hirtshals af med et velkomponeret stykke smørrebrød med udsigt til strand og vand…
Og nej… det bliver ikke specielt detaljeret… alt det der med detaljerne overlader jeg til xperterne og deres mod- og medspillere…
Tre billeder og tre linjer havde jeg tænkt mig, og det hele starter en meget tidlig lørdag morgen…
Alle ved, at Havstrygerne fra Hirtshals er en frisk gruppe, der sætter pris på vind i håret, og da de inviterede til at starte NATURMØDETs sidste dag med ikke at sove for længe… tja… tilmeldt og fremmødt og gennemført blev det til… 5 km op og ned… især op… med kuling imod på stranden, op af en forfærdelig masse trin til Fyrklit – som i øvrigt kan fejre 50 års jubilæum i år – 144 trin op i fyret, hvor vi gående blev overhalet af et par Havstrygere, der tilsyneladende skulle nå at se udsigten inden vi andre…
På havnen gik det hele mere stille for sig, men jeg skal da love for, at de gode folk på NORDSØEN, som er Fiskerikontrollens lille perle af et skib, havde lagt sig i alle seler for at præsentere herlighederne for os, der var så heldige at have valgt det åbne skib…
Tre hold besætninger med ca. 10 dage ombord hver måned holder skibet i søen nærmest kontinuerligt… holdene er sammensat, så de kan klare alle tænkelige og utænkelige opgaver uden hjælp udefra… Her er teknik og ideer gået op i en højere enhed, og der udvikles til stadighed på effektivitet og bæredygtighed… Skibet kan sejle på el, men de mange tusinde HK’ere kræver stadig diesel… midt i al teknikken sjovt at de i øvrigt meget kompetente besætningsmedlemmer lige har haft brug for et par mærkater for at være sikre på, hvor styrbord og bagbord befinder sig, når man står med ryggen til…
Tak til besætningen for en rigtig god oplevelse… og godt var det også at opleve masser af liv på kajen, i teltene og uden for teltene her på sidstedagen…
I Thunderdome blev Maria fra Naturfredningsforeningen grillet af Tine Gøtzche uden, at præsidenten synes at føle noget særligt ubehag herved… DN er godt hjulpet med den ledelse og er blevet en uundværlig spiller også i de politiske processer… med alt hvad det indebærer af glæder og konflikthåndtering…
Konflikthåndtering er der meget brug for, når skarpe meninger fra forskellige lejre skal mødes og måske lave kompromisser, som alle kan se sig selv i… På Learnscenen faldt jeg ind i en debat om urørt skov, og jeg må indrømme, at jo mere jeg hører, desto mindre har jeg tjek på det – det er komplekst som så meget andet, men var det rigtigt forstået, at den største hindring for at lave noget fornuftigt biodiversitetsfremmende er SKOVLOVEN? Jeg tænker, man kan ændre den, men min sidemand mente, at den var en del af Grundloven, og den er jo som bekendt ikke så nem at ændre…
Nå, men til næsten at gå hjem på fik jeg da en ide til et rejsemål, idet Hempelfonden i Saksfjed Vildmark på Lolland har investeret i Taurosokser, som vist er det tætteste, vi kommer på de kæmpestore urokser, der for flere tusinde år siden gjorde gavn i det danske skovlandskab… Taurosokser er så nyt et bekendtskab, at der nok skal være mere at fortælle på næste års naturmøde, og så skal Tauros som begreb holdes adskilt fra Taurus… jeg skal i hvert fald på Taurossafari på Lolland…
Uden mad og drikke duer det ikke, så ganske belejligt på vej tilbage til bilen – der by the Sea – lå hjælpen ligefor til en noget sen frokost…
Alt var i spil, og alt spillede som det skulle, så jeg har selvfølgelig plottet næste års NATURMØDE ind i kalenderen… og glem alt om at spare de kommunale kroner… det er småpenge for at give besøgende i alle aldre AHA-oplevelser… Den voksne, der lige får lidt mere med til næste snak med naboen om den grønne omstilling, biodiversitetskrisen, kvælstofudledningen og landets ømme tæer… barnet, der pludseligt får en ny indsigt og en oplevelse, der måske kommer til at præge liv og levned i mange år fremover… ubetaleligt…
Foto: Elling.
