Erik Viberg blev født den 29. april 1933 i den lille landsby Gølstrup mellem Løkken og Hjørring.
Han voksede op i Hjørring under Anden Verdenskrig, hvor de tyske soldater fyldte meget i Hjørrings gader. Eriks egen skolegang bar præg af tiden; han afsluttede sin skole med blot to timers daglig undervisning i dansk og regning.
Noget af det, han husker bedst fra sine drengeår, var det stærke fællesskab omkring cricket, som stort set alle drenge spillede dengang. Erik kom i en klassisk og solid håndværkerlære og blev uddannet møbelpolstrer. Han kom i fire års lære hos Knud Jensen i Hjørring.
Som nyudlært svend fik han arbejde hos Senius Møbler i Skagen, der lå midt på hovedgaden. Karrieren blev kortvarigt afbrudt af hans værnepligt. Han startede på Hvorup Kaserne og fortsatte i Skibsbylejren frem til 1953.
Det var netop i sin soldatertid i Skagen, at Erik mødte sit livs kærlighed, Grethe, på en minigolfbane tæt på KFUM-hotellet, hvor han boede. Erik lagde aldrig skjul på, at det var kærlighed ved første blik. De blev gift og fik over 50 år sammen, hvor de bl.a. nåede at fejre guldbryllup, før Grethe gik bort i 2009.
Efter tiden i Skagen flyttede de til Hirtshals, og her fik de børnene Lene og Lars samt senere efternøleren Niels.
Erik skiftede det fine møbelhåndværk ud med det hårde liv i fiskerierhvervet, først som fisker, hvor han bl.a. tog sætteskippereksamen.
Senere fik han fast arbejde som maskinpasser på Skagerak Fiskemelsfabrik i Hirtshals.
I 1970 fandt Erik den hylde, som rigtig mange lokale i Hirtshals kender og husker ham for: Han søgte og fik stillingen som pedel på den helt nye Ulvkærskolen. Her blev han ansigtet udadtil for både lærere og generationer af skolebørn. Han fejrede sit 25-års jubilæum på skolen og nåede at lægge 27 trofaste år på stedet, før han som 63-årig gik på velfortjent pension.
Sideløbende med sit arbejde på skolen lagde Erik en enorm indsats i lokalsamfundet. Erik var en institution i Hirtshals Boldklub (HB). Han var aktiv i klubben i årtier, først som spiller på førsteholdet som en flyvende venstre wing med et forrygende hårdt venstreben og en masse mål til følge. I sin soldatertid i København fik han nogle få kampe i den bedste danske fodboldrække for B93.
Senere blev Erik formand for klubben og efterfølgende formand for Boldklubbens Venner i en årrække. Hans utrættelige indsats betød, at han blev hædret som “Årets HB’er”.
Så sent som i sommeren 2025 var han med som gæst til en frokost for de folk, der har været med til at forme klubbens DNA.
Han viste det samme samfundsengagement i Hirtshals Menighedsråd, hvor han brugte mange år på at tage ansvar for det lokale kirkeliv.
Æret være Erik Vibergs minde!
Erik Viberg mindes ved kampstart i aften, hvor førsteholdet møder Storvorde kl. 19.00.
