Juni måneds vin hos Arnes Vinimport i Skolegade i Hjørring er en pragtfuld rosé fra Villarrica Manor i det nordlige Spanien.
– Det er en rigtig dejlig vin fra vore gode venner på Vingården Bodegas Villarrica Manor i vinlandet Rioja tæt på byen Haro. De gode spanske vine er for alvor ved at være populære i Danmark, fortæller Arne Dahl Sørensen, som har specialiseret sig i spanske vine.
Han har på grund af fridagen Grundlovsdag – og Fars Dag – fredag den 5. juni flyttet ugens gratis vinsmagning til i dag torsdag klokken 13-17, hvor der også er mange andre gode gaver til farmands dag. Butikken er ellers åben hver torsdag, fredag og lørdag.

Villarrica Rose Rioja – Traditionel rosé fra Rioja
Vinen har en frisk frugtsmag med strejf af pære og æble (Viura) kombineret med røde frugter med dominerende hindbær og jordbær (Garnacha)
Specifikationer
Område: Rioja
Druer: Viura og Garnacha
Alkohol: 12,5%
Serverings temperatur: 6-8 grader
Serveringsforslag: Passer rigtig godt til ris- og pastaretter, fisk og skaldyr, pizzaer, vegetarretter, oste (manchego, mozzarella, brie og camembert).
Vinen er også rigtig god til at nyde på terrassen på en dejlig sommerdag…
Vingården Bodegas Villarrica Manor tilhører en familie af vinavlere og vinmagere bosat i hjertet af Rioja Alta i San Asensio, hvor de omhyggeligt dyrker 110 hektar gamle vinstokke.
Denne familie har lagt al deres passion i at lave deres vine med omhu, viden og kærlighed, der er blevet givet videre gennem fire generationer – nu med fire brødre i spidsen.

NordsøPosten tager også læserne med på en vinrejse…


