Af Dan Gaardboe Rueskov
Hirtshals
I dag sendte Christiansborg et signal. Et signal, som mange her i Nordjylland har svært ved at overse. Regeringen har valgt at nedlægge det selvstændige ministerium for landbrug og fiskeri. Nogle vil kalde det en administrativ ændring, andre en effektivisering. Men når et ministerium forsvinder, er det også et politisk signal om, hvilke områder der prioriteres – og hvilke der ikke gør.
Det vækker bekymring. Ikke kun hos landmænd og fiskere, men hos alle os, der bor i en landsdel, hvor produktion, fødevarer, fiskeri og energi fortsat danner grundlag for tusindvis af arbejdspladser. For her i Nordjylland er landbrug og fiskeri ikke blot erhverv. De er en del af vores historie, vores identitet og vores fremtid.
Samtidig står vi midt i en tid, hvor kravene til vores landsdel aldrig har været større. Vi skal levere den grønne omstilling. Vi skal lægge jord til solcelleparker, vindmøller, batterianlæg, biogasanlæg og nye energiprojekter. Vi skal producere mere grøn strøm, mere grøn energi og flere grønne brændstoffer. Men alt for ofte virker det, som om planerne bliver lagt i København, mens konsekvenserne lander i Nordjylland.
Mange virksomheder oplever allerede, at elnettet ikke kan følge med. Der tales om nye energiprojekter, samtidig med at der mangler netkapacitet til at få strømmen frem til dem, der skal bruge den. Borgere bliver bedt om at acceptere store anlæg tæt på deres hjem, men mødes ofte med få svar, når de spørger til sikkerhed, beredskab og de langsigtede konsekvenser. Landmænd investerer millioner i deres bedrifter uden at vide, hvilke nye krav der venter rundt om hjørnet. Fiskerne oplever år efter år flere begrænsninger og mindre indflydelse på deres egen fremtid.
Derfor er det svært ikke at se dagens beslutning som en del af et større billede. Et billede, hvor de erhverv, der har været med til at skabe Danmark, gradvist fylder mindre i den politiske bevidsthed. Som om det er blevet vigtigere at tale om produktion end faktisk at producere. Vigtigere at tale om vækst end at skabe den. Vigtigere at tale om den grønne omstilling end at sikre, at den gennemføres på en måde, hvor almindelige mennesker kan følge med.
Nordjylland har aldrig bedt om særbehandling. Vi har blot bedt om at blive taget alvorligt. Vi har bedt om en grøn omstilling, der hænger sammen med virkeligheden. Vi har bedt om et elnet, der kan følge med ambitionerne. Vi har bedt om respekt for de mennesker, der lever af havet, jorden og produktionen. Og vi har bedt om, at udviklingen af Danmark ikke sker på bekostning af de områder, der skaber en stor del af landets værdier.
Når et ministerium for landbrug og fiskeri forsvinder, er det derfor ikke blot en ændring på et organisationsdiagram. Det er et symbol. Et symbol på en udvikling, som mange i provinsen har mærket længe: følelsen af, at beslutningerne flytter længere væk, mens forståelsen for lokale forhold bliver mindre.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad der sker med et ministerium. Spørgsmålet er, hvad der sker med Danmark, hvis vi fortsætter ad den vej. For uden et stærkt landbrug, et stærkt fiskeri, et stærkt erhvervsliv og en realistisk grøn omstilling risikerer vi at svække de områder, der gennem generationer har været med til at gøre Danmark stærkt.
Og hvis ikke Nordjyllands stemme bliver hørt nu – hvornår bliver den så?
Jeg tænker det som værende at vi er nødt til at omstille os. Den måde tingene har fungeret på, fungerer ikke længere. Vi må tænke på hvordan vi beskytter luften, jorden, dyrene og træerne/planterne, for når alt kommer til alt, så er det dem vi og de fremtidige generationer skal leve af. Så kan det ikke nytte noget at vi forurener det hele til, for at nogle enkelte kan få et stort udbytte her og nu.