Kunstens Venner i Vendsyssel havde lørdag den 6. juni inviteret til hyggelig og opbyggelig bustur til Lemvig og smukke Doverodde…
En hel busfuld havde takket ja, og arrangørerne havde lagt sig i selerne med forplejning, rigtigt godt vejr og gode besøg… først på Museet for Religiøs Kunst og siden SMK THY…
I Lemvig blev der budt på rundvisning og indføring i udstillingen, der fokuserer på franske George Rouault og danske Knud Odde… sidstnævnte har en fortid som trommespiller i Sort Sol…
Den aktuelle udstilling i Lemvig kan ses indtil 14. juni, hvorefter museets nye udstilling fra 28. juni hedder TIL DØDEN JER SKILLER…
Senere i Doverodde – et utroligt smukt område ud til Limfjorden – sørgede arrangørerne for forplejning, og Statens Museum for Kunst Thy sørgede for den åndelige føde…
LEVENDE LANDSKABER kan ses indtil 18. oktober…
KVIVs næste arrangement bliver KUNSTHÅNDVÆRKERMARKEDET på Vendsyssel Teater den 22. august…
Foto: Elling.


