Af Niels Worup

Taars
Mens politikerne diskuterer millioner i kommunekassen, kan regningen for fortidens miljøsynder vise sig at blive endnu større.
Hvis gamle lossepladser og fyldområder i Hjørring Kommune en dag skal undersøges eller oprenses, kan udgifterne løbe op i beløb, der langt overstiger de økonomiske udfordringer, kommunen kæmper med i dag.
En sag med konsekvenser langt ud over Sønderjylland
Et ægtepar fra Sønderjylland troede, at de havde lagt fortiden bag sig, da de solgte deres hus for 15 år siden. Nu er de blevet mødt af et krav på omkring 1,1 millioner kroner i forbindelse med en sag om forurenet jord på deres tidligere ejendom.
Parret afviser at have haft noget med forureningen at gøre, men sagen har sat gang i en debat, som rækker langt ud over den konkrete sag. Hvis tidligere ejere kan risikere at blive draget til ansvar årtier efter et hussalg, rejser det et alvorligt spørgsmål: Hvor mange danske ejendomme gemmer på ukendte miljøproblemer fra fortiden? Samtidig melder et nyt spørgsmål sig: Kan Hjørring Kommune en dag stå over for tilsvarende krav, hvis grundejere dokumenterer gamle lossepladser eller affaldsdepoter på deres jord?
Hvis princippet er, at fortidens forurening skal håndteres, vil mange mene, at reglerne må gælde ens for både private grundejere, virksomheder og offentlige myndigheder.
Datidens løsning er nutidens problem
I årtier blev byggeaffald, eternit og andre materialer ofte gravet ned på private grunde eller kørt til lokale fyldpladser. Det var almindelig praksis dengang, men i dag kan de samme forhold udløse store udgifter til undersøgelser og oprensning.
Også i Hjørring Kommune fortæller borgere om gamle lossepladser, fyldområder og private grunde, hvor byggeaffald og asbestholdige materialer efter sigende blev deponeret eller anvendt som opfyldning. Ingen kender det fulde omfang, men den aktuelle sag rejser spørgsmålet, om lignende problemer kan dukke op andre steder i kommunen.
Mange af de mennesker, som arbejdede med affaldshåndtering, transport og nedrivning i 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, lever stadig. Flere steder i Vendsyssel fortælles der om tidligere chauffører og entreprenører, som efter eget udsagn ved, hvilke fyldpladser der modtog asbest, eternit og andet byggeaffald. Hvis sådanne vidner står frem, kan de bidrage med oplysninger om aktiviteter, som fandt sted for årtier siden. Problemet er ikke kun, hvad der ligger i jorden. Problemet er også, at der stadig findes mennesker, som kan fortælle, hvordan det endte der.
Hvem kommer til at betale regningen?
Den aktuelle sag handler ikke kun om ét millionkrav. Den handler om en miljømæssig arv, som stadig kan ligge skjult under haver, marker og byggegrunde over hele landet. Samtidig frygter nogle, at lignende sager kan skabe usikkerhed på boligmarkedet. Hvordan skal en boligejer kunne vide, hvad der blev gravet ned på en grund for årtier siden, og hvilke konsekvenser det kan få ved et salg?
For Hjørring Kommune kan spørgsmålet række langt ud over de nuværende økonomiske udfordringer. Hvis gamle lossepladser og fyldområder en dag skal undersøges eller oprenses, kan regningen blive betydelig. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke kun, hvem der skal betale for fortidens miljøsynder, men også om kommuner og boligejere kan blive mødt af krav for forhold, som har været skjult i generationer.
Det, der i årtier har været gemt under græsset, kan pludselig udvikle sig til et spørgsmål om millioner. Og måske også til et spørgsmål om, hvor let det bliver at sælge sit hus i fremtiden.


